karolina-jensen 25. april 2016

Udsatte grønlændere: Vi skal vide, hvem der gør hvad

Aalborg Kommune vil være bedre til at opspore nye grønlandske borgere for at forebygge social deroute. Og endnu bedre til at samarbejde om indsatsen, så alle aktører ved, hvornår de hver især skal på banen. Arbejdet er en del af den nationale strategi for socialt udsatte grønlændere i Danmark.

1400. Så mange grønlændere bor der i Aalborg. Omkring 300 af dem har komplekse problemer med fx misbrug, psykisk sygdom eller hjemløshed.

Det er dem, kommunens Grønlænderenhed er sat i verden for at hjælpe. Grønlænderenheden, som har eksisteret siden 2009, er et samarbejde mellem socialcentret og jobcentret.

Fokus på nytilflyttere

Karolina H. Jensen er socialrådgiver i Grønlænderenheden og projektleder for Aalborg Kommunes arbejde med strategien for socialt udsatte grønlændere. Strategien, som involverer fem byer, er sat i søen for at sikre en mere koordineret og helhedsorienteret indsats for socialt udsatte grønlændere i Danmark. Aalborg Kommune sætter særligt fokus på nye grønlandske borgere.

– Der har været nogle grønlændere, som ikke er blevet set i kommunen, og ikke har fået den hjælp  de har brug for. Grønlændere, som flytter til Danmark, taler ofte ikke særlig godt dansk og kender ikke det danske samfund og system. Men fordi de er danske statsborgere, får de ikke den integrationsindsats, de egentlig har behov for. Vi vil gerne være hurtige til at opspore dem, som har brug for hjælp, for at kunne tage nogle af problemer i opløbet, siger Karolina H. Jensen.

Netværk for fagpersoner

Ofte er det medarbejdere fra Kofoeds Skole, Det Grønlandske Hus eller kommunens gadeteam, der først møder de nye grønlændere i byen, og som kan støtte eller henvise videre til den relevante hjælp.

Men også mange andre, fx sundhedsplejersker, lærere og politiet, kommer i kontakt med grønlandske familier og kan være med det at spotte, om der er brug for hjælp.

Det er vigtigt, at vi ikke alle hver især laver en halv indsats, men at vi ved, hvad hinanden gør

Karolina Jensen

Derfor har Grønlænderenheden etableret et netværk for alle de fagpersoner, der møder grønlandske borgere i hverdagen. Her sidder omkring 70 repræsentanter fra kommunens forvaltninger, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, politiet, Kofoeds Skole, Det Grønlandske Hus, frivillige organisationer m.fl. Netværket er delt op i undergrupper med fokus på hhv. børn og unge, arbejde og uddannelse samt socialt udsatte. Et ledelsesnetværk sikrer koordinering på tværs.

De forskellige netværk mødes efter behov og deler viden og erfaringer og bliver klogere på hinandens kompetencer.

groenlaender.dk
På hjemmesiden groenlaender.aalborg.dk. Her kan nytilflyttere og fagpersoner finde information om, hvem der kan hjælpe med fx bolig, økonomi, skole, sundhed osv.

– Vi er i gang med at lave konkrete målsætninger for netværket. Det er vigtigt, at vi ikke alle hver især laver en halv indsats, men at vi ved, hvad hinanden gør. Fx er det ikke vores kerneopgave i Grønlænderenheden at hjælpe med nemID eller med at søge om bolig, det kan lige så godt ligge et andet sted, siger Karolina H. Jensen.

Grønlandsk misbrugsbehandling og bostøtte

Aalborg Kommune har bl.a. brugt udviklingsarbejdet i forbindelse med strategien til at afprøve nogle tilbud, fx en velkomstpakke og et integrationsforløb for grønlændere.

– De tilbud blev droppet igen, fordi de ikke blev brugt, men vi har fået utrolig meget viden ud af det, fortæller Karolina H. Jensen, som tror mere på de tiltag, der netop er sat i gang.

– Vi har etableret et nyt misbrugsbehandlingstilbud, hvor behandlingen sker efter grønlandsk model og foregår på grønlandsk, da mange har svært ved at tale dansk. Vi har også ansat en tosproget grønlandsk bostøtte, som skal arbejde i vores fire botræningsboliger. Det er boliger til grønlændere, som typisk ikke har kunnet holde fast i deres lejlighed på grund af for meget fest eller andet, men hvor vi tror på, at de kan udvikle sig og på længere sigt vil kunne klare sig i egen bolig.

En stemme til børnene

Det seneste initiativ er et samarbejde mellem Aalborg Kommune med Foreningen Grønlandske Børn. Det handler om grønlandske børn, som er anbragt udenfor hjemmet.

– Mange af dem mister kontakten til deres sprog og kultur, fordi plejeforældrene ikke er klædt godt nok på til opgaven. Vi vil også gerne give børnene en stemme, og derfor kan nytilflyttede børn få tilknyttet en tovholder fra Foreningen Grønlandske Børn, fortæller Karolina H. Jensen.

Mød flere af SUS’ samarbejdspartnere i vores årsberetning 2015.

Socialstyrelsen og SUS inviterer den 8. juni til konference om erfaringerne med strategien for udsatte grønlændere i Danmark – læs mere og tilmeld dig her.