foreybyygelse-rudersdel 6. juni 2016

Udsatte børn og unge: Forebyggelse hele vejen rundt i Rudersdal

Sammen med række andre kommuner er Rudersdal Kommune med i et partnerskabsnetværk under Socialstyrelsen. Her sætter de fokus på, hvordan kommunen kan blive endnu bedre til at tænke forebyggelse hele vejen rundt - på tværs af sagsbehandlingen, kommunens indsats til børn og unge og den tidlige indsats på almenområdet.

Barnets trivsel og udvikling er påvirket. Barnet græder oftere end forventet. Barnet er mere søgende efter voksenkontakt end forventet. Sådan lyder tre af indikatorerne på mistrivsel i den lysegrønne søjle ‘Forebyggende indsats’ i Rudersdals Kommunes Trivsels- og bekymringsguide

Guiden er er redskab til refleksion. Hidtil har den været et frivilligt værktøj, nu bliver den obligatorisk for alle fagpersoner i kommunen, der arbejder med børn og unge. Det har medarbejderne selv været med til at beslutte på fire tværfaglige workshops.

Vi fik en organisatorisk tandrensning. Vi blev tvunget til at sætte alle aktører om det fællesprojekt sammen og løbe opgaven igennem: Hvor kan vi skrue eller stramme på noget?

Henning Bach Christensen, direktør

Rudersdal Kommune er sammen med 23 andre kommuner med i et partnerskabsnetværk under Socialstyrelsen. Her skal de sætte fokus på, hvordan kommunen kan blive endnu bedre til at tænke forebyggelse hele vejen rundt – på tværs af sagsbehandlingen, kommunens indsats for udsatte børn og unge og den tidlige indsats på almenområdet. Samtidig skal de udsatte børn og deres familier opleve bedre sammenhæng i mødet med kommunen, i sagsbehandlingen, i foranstaltninger og i deres hverdagsliv.

En organisatorisk tandrensning

Som led i indsatsen gennemfører SUS og Implement Consulting Group strategiworkshops og temamøder i de 21 såkaldte referencekommuner i projektet.

– En organisatorisk tandrensning, kalder direktør Henning Bach det, efter de første fire tværfaglige workshops i Rudersdal.

henning-b-christensen
Henning Bach Christensen, direktør

– Som udgangspunkt var jeg skeptisk over for at være referencekommune, fordi vi skulle allokere store medarbejder- og tidsressourcer. Den skepsis er vendt 180 %. Vi fik en organisatorisk tandrensning. Vi blev tvunget til at sætte alle aktører om det fælles projekt sammen og løbe opgaven igennem: Hvor kan vi skrue eller stramme på noget?

– Vi arbejder i forvejen med flere initiativer i forvaltningen, men det, at vi fik fat i alle aktører, gjorde, at vi fik mere ejerskab til at lave de nødvendige forandringer. Procesenergien er vigtigt. Forvaltningen er driver, men dem, der skal føre forandringerne ud i livet, er lærere, pædagoger, psykologer og andre, som sidder mange sidder kilometer væk. På de fire workshops gennemgik vi, hvad der er vigtigst. Vi fik fokus på, hvad vi skulle stille skarpt på for, at det kan lykkes. Det har været godt.

Virker det, vi gør?

Charlotte Kruse Lange, chef for Forebyggelse og Rådgivning, er enig:

– Daginstitutioner og skoler skal føle sig som vigtige aktører. Det er forandringer hos medarbejderne, der er afgørende for, at det lykkes.

charlotte-kruse-lange-300x224
Charlotte Kruse Lange, chef for Forebyggelse og Rådgivning

– På workhopperne fandt vi ud af, at vores organisering er rigtig. Vi har værktøjer og en god plan, men virker det? Mødes vi og taler om sagerne, bliver der lavet en tilstrækkelig faglig vurdering? Er vi enige om, hvor på skalaen vi befinder os, hvis en medarbejder er bekymret for et barn?, siger Charlotte Kruse Lange og henviser til trivsels- og bekymringsguiden.

Kort fortalt oplister den tegn på børn og unge i hhv. generel trivsel, faldende trivsel, mistrivsel og børn med svære problemer. Og den anviser personalets handlemuligheder: Skal bekymringen deles med forældrene på et dialogmøde, skal man have fat i en socialrådgiver, eller er der brug for en underretning til kommunen?

Daginstitutioner og skoler skal føle sig som vigtige aktører. Det er forandringer hos medarbejderne, der er afgørende for, at det lykkes.

Charlotte Kruse Lange, chef for Forebyggelse og Rådgivning

– Det er et godt redskab til at blive nysgerrige på hinanden og sikre, at man ikke taler ud for en forforståelse. Nu har vi besluttet at gøre det obligatorisk at bruge guiden, så der altid foretages en vurdering af barnet ud fra de aldersinddelte trivsels- og bekymringsindikatorer i guiden, fortæller Charlotte Kruse Lange.

Samtidig opdaterer kommunen sin TIFO-guide. TIFO står for tidlig indsats og forebyggelse, og guiden beskriver kommunens faglige strategi og en model for samarbejdet mellem daginstitutioner, skoler og kommunens forvaltninger.

Signs of safety

‘Den organisatoriske tandrensning’ har affødt flere initiativer i forhold til arbejdet med tidlig indsats, fortæller Charlotte Kruse Lange:

– Vi har besluttet, at vi vil kaste blikket på signs of safety-modellen (www.signsofsafety.net) for at sikre en mere ensartet model til at se på børn, der har bekymrende adfærd. Modellen ser blandt andet på, om der er ressourcer i den nære familie eller i netværket, fx en voksen i idrætsklubben, som kan inddrages i at støtte barnet.

– Den største udfordring i forhold til arbejdet med tidlig forebyggende indsats er at få alle medarbejdere på børne- og ungeområdet til at arbejde på den samme måde. For at det skal lykkes, er det vigtigt at holde gryden i kog hele tiden. Det er vi blevet meget mere opmærksomme på, siger Charlotte Kruse Lange.

Mød flere af SUS’ samarbejdspartnere i vores årsberetning 2015