Publikationer

  • Udgivelse

Seksualpolitik på specialskoler – afsluttende evaluering

Formålet med projekt ‘Seksualpolitik på specialskoler’ var at styrke specialskolernes fokus på sund seksualitet og skabe en øget opmærksomhed på og beredskab til at forebygge og håndtere mistanke om seksuelle overgreb mod eleverne.

Udgivelsesår 2013

Antal sider 54

Denne rapport er en evaluering af projektet ’Seksualpolitik på specialskoler’, som blev påbegyndt i efteråret 2010 som et samarbejde mellem Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) og Socialt Udviklingscenter (SUS) med støtte fra satspuljemidlerne. Formålet med projektet var at styrke specialskolernes fokus på sund seksualitet og skabe en øget opmærksomhed på og beredskab til at forebygge og håndtere mistanke om seksuelle overgreb mod eleverne via udarbejdelse af seksualpolitikker. Projektet blev afsluttet i sommeren 2013, og har i den forbindelse gennemført en afsluttende evaluering.

Evaleringen indeholder en gennemgang af de væsentligste erfaringer og konklusioner, og redegør for projektets resulatater i forhold til følgende fem evalueringskriterier:

  • Antal af specialskoler, der har udarbejdet en seksualpolitik
  • Reduktion i læreres mistanker/viden om seksuelle overgreb mod elever med handicap
  • Erhvervede faglige kvalifikationer hos skolens personale
  • Kvalitet og indhold af seksualpolitikken
  • Projektejerskab og motivation

Derudover har skolerne løbende formuleret deres egne målsætninger for arbejdet med seksualpolitikker:

  • Ensartethed i støtten til det enkelte barn
  • Fagligt baserede beslutninger
  • Sikring af rettigheder og tryghed i forhold til såvel børn som personale
  • At der handles korrekt og hensigtsmæssigt i overgrebssituationer

Evalueringen har på baggrund af spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews vurderet målopfyldelsesgraden for projektets såvel som for skolernes mål.

Projektet blev gennemført af Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) og Socialt Udviklingscenter SUS.