Publikationer

  • Udgivelse

Guide: Social IT i kommunen. Til gavn for mennesker med funktionsnedsættelser

Guiden giver inspiration til kommunale forvaltninger, der ønsker at sprede og implementere social IT – informations- og kommunikationsteknologi – til mennesker med funktionsnedsættelser.

Udgivelsesår 2013

Antal sider 30

Giver inspiration til kommunale forvaltninger, der ønsker at sprede og implementere social it til mennesker med funktionsnedsættelser. Guiden er til dig, der er ansat i en kommunal forvaltning og har ansvar for ledelse, udvikling eller drift af sociale tilbud til mennesker med funktionsnedsættelser. Du kan også bruge guiden, hvis du er ansat i en regional afdeling.

Social it er it, der bruges til at kommunikere, fastholde sociale relationer, indgå i socialt samvær, lege, lære og få nye kompetencer. It, som borgere med funktionsnedsættelse kan bruge til social kontakt og interaktion med andre mennesker.

Det kan fx være Skype, YouTube, apps med spil, e-mail og meget mere. Social it er ikke smart home-teknologi og sundhedsteknologi.

Guiden har særlig fokus på, hvordan I i kommunen kommer godt i gang med:

  • at udarbejde en vision, udforme målsætninger og organisere arbejdet med social it
  • at dele viden, systematisere indsatsen, samarbejde og iværksætte fælles strategier mellem forvaltningen og kommunens sociale tilbud til mennesker med funktionsnedsættelser.