ligelyst-paa-festival-sjaelland 28. maj 2014

Temadage, events og rådgivning om sex, kærlighed og handicap

Projekt Ligelyst tilbyder i efteråret en række gratis arrangementer med fokus på sex, kærlighed og handicap. Tilbuddene retter sig mod unge mellem 12 og 35 år.

Projekt Ligelyst arbejder for, at unge med handicap får mulighed for at udvikle en god og sund seksualitet.

Ligelyst tilbyder i efteråret en række gratis arrangementer om sex, kærlighed og handicap. Arrangementerne retter sig mod unge mellem 12 og 35 år.

  • Temadage (4-6 timer) om seksualoplysning på bosteder, STU’er (den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse), højskoler, dagtilbud mv. Temadagene kan fx handle om kroppen, onani, sexlegetøj, prævention, grænser og sociale relationer. Dagens indhold planlægges sammen med det aktuelle sted.
  • Forløb på bosteder om kæresteregler og retningslinjer for sund seksualitet. Som en del af forløbet tilbyder projektet seksualundervisning om de emner, der fylder hos beboerne.
  • Events med fokus på seksualoplysning. Ligelyst kommer gerne ud på skoler, dagtilbud, festivaler, messer mv. med information og udstilling.
  • Individuel rådgivning og seksualoplysning til unge. Rådgivningen består som udgangspunkt af én samtale.

Fotokampagne nedbryder fordomme

Ligelyst arbejder også for at nedbryde fordomme. Projektets fotokampagne har i første halvår af 2014 besøgt en lang række gymnasier landet over og skabt debat om sex, kærlighed og handicap. Målet med kampagnen er at vise, at seksualitet har mange ansigter og kroppe.

Læs mere om de forskellige tilbud og book på Ligelyst.dk

SUS og Sammenslutningen af Unge Med Handicap står bag projekt Ligelyst. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.