student-soeges 29. april 2015

SUS søger studentermedarbejder

Vil du være en del af en organisation, der gør en forskel på det socialfaglige område og som bruger leg til at fremme kreativitet? Hvis du ikke er bange for at bringe dig selv i spil, så skal du være student i SUS!

Hvem er vi?

Socialt Udviklingscenter SUS er en almennyttig forening, der arbejder med social innovation og sociale opfindelser. Vi udvikler og samarbejder om projekter og indsatser, der skaber bedre livsvilkår for socialt udsatte og sårbare mennesker og et godt arbejdsmiljø for medarbejdere. Vores samarbejdspartnere er bl.a. kommunale forvaltninger, civilsamfunds- og interesseorganisationer på socialområdet og fonde.

Arbejdsopgaver

Du bliver knyttet til et eller flere projekter afhængigt af dine interesse- og kompetenceområder. Arbejdsopgaverne er alsidige og spænder fra ad hoc opgaver (såsom at tage mødereferater), over desktop-research, kvalitativ/kvantitativ databehandling til udarbejdelse af projektansøgninger, evalueringsrapporter og publikationer i tæt samarbejde med det projektteam, du bliver tilknyttet.

Har du erfaring med grafisk design, vil du også få mulighed for at bruge disse kompetencer, da vi ofte producerer materiale til udgivelse (både til web og i trykt format).

Vores forventninger til dig

Du har en humanistisk eller samfundsvidenskabelig bachelorgrad og har minimum et år tilbage af dine studier. Det er vigtigt, at du er god til at arbejde selvstændigt – og i teams – og at du arbejder engageret og struktureret med dine opgaver.

Vi lægger stor vægt på, at du

 

    • har et stort fagligt engagement
    • har stærke metodiske kompetencer (kvalitative og/eller kvantitative)
    • har lyst til at lære, lege og tænke med
    • har gode samarbejdsevner og et smil på læben

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse vil ske som studentermedhjælper, og lønnen vil være kr. 136,00 i timen. Arbejdstiden er 8-15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Vil du vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefsekretær Karin Toft-Christensen på telefon 7199 5490 eller vicedirektør Elsebeth Kirk Muff på telefon 4058 5299.

Sådan søger du

Send en motiveret ansøgning (hvor du blandt andet inkluderer noget, du ikke plejer at fortælle om dig selv) samt relevant dokumentation (CV og eksamensdokumentation) til Karin Toft-Christensen ktc@sus.dk senest fredag d. 15. maj kl. 12.

Vi forventer at holde samtaler i uge 21 (21. maj) og 22 (27. maj).

Hent jobopslaget som pdf..