Socialplus-morgenluft 1. februar 2017

SUS og Social+ fusionerer 1. februar

SUS' selvstændige afdeling for sociale opfindelser Social+ er fra 1. februar en del af SUS.

Social+ har gennem fem spændende år været en markant aktør på feltet omkring sociale opfindelser, eksperimenter og innovationer.

Social+ har udviklet en række nye metoder og konkrete redskaber til at arbejde med social innovation. Samtidig har de i perioden hjulpet mange projekter fra idé til realisering.

Social+ har hidtil været en selvstændig del af Socialt Udviklingscenter SUS, understøttet af en fire-årig bevilling fra VELUX FONDEN.

Fremtiden for Social+ og SUS

Med virkning fra den 1. februar 2017 fusionerer Social+ med SUS, hvilket betyder, at alle Social+ aktiviteter og ydelser fremover vil være en del af SUS’ tilbud til samarbejdspartnere.

Vi ser frem til det fortsatte samarbejde og opfordrer alle Social+’ venner, samarbejdspartnere og følgere til fremover at følge med i vores arbejde for udsatte mennesker her på hjemmesiden og på SUS’ sociale medier.