SUS præsenterer social teknologi på KL’s sociale temamøde

Omkring 1000 politikere og ledende medarbejdere fra kommuner, organisationer og ministerier er den 31. maj og 1. juni samlet til KL’s sociale temamøde i Aalborg. Her får de blandt andet mulighed for at diskutere velfærdsteknologi – fra robotter, over telemedicin til sociale teknologier, som SUS arbejder med.

Social teknologi – testet af brugerne

Social teknologi er it, der kan bruges til at kommunikere og interagere med andre, til at lære, opleve og hente viden. Kort sagt al den teknologi, som mennesker med handicap kan gøre brug af for at leve et liv som alle andre.

På KL’s session om velfærdsteknologi præsenterer chefkonsulent Kasper Nizam fra SUS tre konkrete teknologier, som er udviklet og afprøvet af brugere, personale og ledelse i bomiljøer og dagtilbud i kommuner:

  • CanConnect, som er en simpel version af Skype
  • EasyTube, en enklere udgave af YouTube
  • MemoActive – en app, der kan hjælpe mennesker med autisme med at sætte struktur på dagen

Teknologien giver lige muligheder

SUS har i de seneste fem år arbejdet sammen med bosteder for mennesker med handicap, it-virksomheder og forskningsinstitutioner om at udvikle og teste social teknologi til mennesker med handicap. Teknologi, der giver mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med andre.

Læs mere på www.handicapogit.dk
Hent artiklen Et døgn med social it om SUS’ it innovation camp i april
Se videoklip (eller klik på billedet ovenfor)


Kontakt

[kontakt kn]