Stor søgning til seksualrådgivning for mennesker med udviklingshæmning

Hvordan finder man en kæreste? Hvordan siger man nej til noget, man ikke har lyst til? Hvorfor er drenge så hårde? Hvordan slår man op med en fyr?

Det er nogle af de spørgsmål, seksualvejlederen i ULF lagt øre til i de seneste tre år.  Mere end 2100 henvendelser har rådgivningen fået i den tid. Og det er langt over forventning –  var målet 450.

Gratis og anonym rådgivning

Seksualrådgivningen giver kvalificeret rådgivning til en stor gruppe mennesker med udviklingshæmning, som ellers kun vanskeligt – eller slet ikke – har adgang til seksualrådgivning. Det har stor værdi for brugerne at have et sted, hvor de gratis og anonymt kan henvende sig med alle slags spørgsmål om kærlighed og seksualitet.

Seksualrådgivningen blev etableret i maj 2009 og for en treårig periode. Både mennesker med udviklingshæmning, pårørende og fagpersoner kan bruge rådgivningen, men langt de fleste henvendelser er fra mennesker med udviklingshæmning, der ringer og mailer med tvivl, problemer og spørgsmål.

Hver fjerde søger hjælp til at sige fra

De fleste ønsker gode råd om, hvordan man et godt og respektfuldt parforhold – og om, hvordan man fx får en kæreste. Men en ud af fire har også brug for rådgivning om, hvordan man siger fra, hvis man ikke har lyst til sex med en kæreste eller ven.  Hver femte henvendelse handler om, hvordan man forebygger seksuelt krænkende adfærd,

Hent evalueringsrapporten.
Læs mere om rådgivningen på ULFs hjemmeside.