koordinering-roere-622x416 13. juni 2014

Socialt udsatte savner koordination og sammenhæng

Rådet for Socialt Udsatte og Dansk Socialrådgiverforening har spurgt socialt udsatte borgere og socialrådgivere, hvordan de oplever førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne. Intentionerne om mere sammenhæng og koordination i indsatserne er gode, lyder det fra begge parter - men det kniber i praksis.

– Hvis der er mulighed for det dér med, at man kun skal have én sagsbehandler, så vil jeg blive glad. For nu skriver vi femte måned, og jeg har allerede haft seks forskellige siden januar.

Det fortæller en 42-årig kontanthjælpsmodtager i rapporten Hvad vil de mig?, som Rådet for Socialt Udsatte udgiver i dag. Rådet har spurgt 17 socialt udsatte borgere, hvordan de oplever førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne.

Reformerne går hen over hovedet på de udsatte

Interviewene giver et billede af, at borgere, som har sociale problemer, gerne vil bidrage til samfundet. De er positivt indstillet over for reformernes intention om en individuel, helhedsorienteret indsats, hvor én koordinerende sagsbehandler følger borgeren. Men i praksis har de ikke oplevet en ændring i den hjælp, de får.

– De nye reformer indeholder på papiret rigtig gode tiltag, som skal skabe mere sammenhæng i indsatserne. Og vores temperaturmåling på reformen viser med al tydelighed, at tilbuddene om helhedsorienterede og koordinerede indsatser vækker stor genklang hos socialt udsatte borgere. Men det nytter jo ikke noget, hvis ikke borgerne oplever de fine hensigter i praksis. Så skaber det tværtimod desillusion hos en gruppe, som i forvejen ofte har mange dårlige oplevelser med det offentlige system, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Koordinerende sagsbehandlere ‘drukner’ i sager

Rådets publikation er blevet til i et parløb med Dansk Socialrådgiverforening, som samtidig har spurgt socialrådgivere på jobcentre, hvordan de oplever implementeringen af de nye reformer.

Socialrådgivernes undersøgelse viser, at de koordinerende sagsbehandlere kan drukne i sagsbunkerne. Mange steder får socialrådgiverne bare en ny ’etiket’ og skal koordinere 80 til 100 sager. Kun 10 pct. af socialrådgiverne i undersøgelsen vurderer, at ordningen med koordinerende sagsbehandler fungerer godt eller meget godt i deres kommune.

Koordinerede borgerforløb er et fokusområde  i SUS

De to rapporter understreger, at behovet for en helhedsorienteret og velkoordineret indsats for socialt udsatte og sårbare mennesker fortsat er højaktuelt.

Koordinerede borgerforløb er et af SUS’ prioriterede indsatsområder. Vi har i flere år arbejdet sammen med kommuner og regioner om at udvikle om implementere nye metoder og redskaber til koordination og sammenhængende borgerforløb.

Senest har vi afsluttet et treårigt samarbejde med fire kommuner om fremskudt sagsbehandling for borgere med sindslidelse. Erfaringerne fra kommunernes arbejde med fremskudt sagsbehandling dér, hvor borgerne befinder sig, er gode. Evalueringen af projektet viser blandt andet, at flere borgere får den nødvendige støtte fra kommunen, at det tværfaglige arbejde er styrket, og at borgernes egne mål og ønsker til samarbejdet med kommune og region er kommet tydeligere i centrum.