roar 13. juni 2016

Selvhjælpsgrupper: Hvor går man(d) hen, når livet bider?

En barsk fyring eller skilsmisse. Hvor går man(d) hen, når livet viser tænder? Nogle mænd finder nyt fokus og får hjælp til at komme videre i Kom Videre Mands selvhjælpsgrupper. Roar Skjold Nielsen har indtil nu kørt fire grupper for mænd med ondt i parforholdet.

– Det primære er, at man finder ud af, at man ikke er Palle alene i verden. Der er ikke noget så forløsende som at høre andres historier og genkende sin egen i dem. Der er altid nogle, som siger mere end andre, de fungerer ofte som katalysator, men en væsentlig del af konceptet Kom Videre Mand er, at alle får delt deres historie.

Roar Skjold Nielsen er gruppeleder i Kom Videre Mands selvhjælpstilbud med base i SR-Bistand i København.

Otte mænd i otte uger – en gang om ugen, med temaer, der bygger videre fra gang til gang. Det er ingredienserne i Kom Videre Mand. Forløbet er udviklet af mandecoach Jørgen Juul Jensen fra Mandecentret i København i samarbejde med FriSe og SUS.

At finde fokus og få ny livskraft

Mandegrupperne ledes af frivillige gruppeledere – mænd med forskellige baggrunde og erfaringer. Roar Skjold Nielsen har indtil nu haft fire grupper for mænd med skilsmisseproblemer.

– Mændene kommer med mange forskellige problemer, som skilsmissen har blotlagt. Det er alt fra følelser af at føle sig svigtet eller forladt til udfordringer i hverdagen: Hvor skal jeg bo? Hvad med forholdet til de fælles venner? Hvordan kommer jeg videre? Som gruppeleder bruger jeg mig selv, min faglighed og ikke mindst min livserfaring. Jeg synes, jeg har mange strenge at spille på – også fordi jeg selv har været igennem to skilsmisser, fortæller Roar Skjold Nielsen, der til daglig arbejder som helhedsorienteret mentor for psykisk sårbare unge i Københavns Kommune. Med i bagagen har han blandt andet en uddannelse som bådebygger og psykoterapeut og erfaring som frivillig rådgiver i Offerrådgivningen.

Det har været rigtig godt med et frirum, hvor man kunne tale frit fra leveren. Jeg brugte kolleger og venner meget det første år, men så blev de trætte af at skulle høre om mine problematikker … så det er godt at komme herhen (i mandegruppen).
Deltager i mandegruppe

Over de otte uger i gruppen kommer mændene igennem et program med temaer som: at finde fokus og skabe overblik; at skabe nye relationer eller genopdyrke gamle; at blive bedre til at tackle svære samtaler; at få vækket sine ressourcer og få mere livskraft; at få inspiration fra andre mænd til at komme videre.

Plads til det, der fylder

Hvad er gruppernes styrke?

– Der sker noget, når gruppen kun består af mænd. Mænd kan være mere tilbageholdende, når de er sammen med kvinder. I gruppen kan man tale frit og også få sagt noget, som kvinder ikke vil bryde sig om at høre. Der er plads til at få sat ord på det, der fylder, siger Roar Skjold Nielsen.

– Man taler ofte om, at mænd har svært ved at åbne op. Jeg vil hellere sige, at mænd er mere tilbageholdende med ordforbruget. Når man først får skabt en relation, viser alle deres bløde side. Jeg tror, mange mænd er som eremitkrebs, hårde uden på og bløde indeni.

De mænd, der finder vej til grupperne, repræsenterer ‘hele paletten’, fortæller Roar Skjold Nielsen:
– Der er kortuddannede og akademikere, it-folk, lærere og politimænd osv.

– Nogle får afklaring på deres situation undervejs og stopper, hvis de har fået det, de kom efter, nogle bliver i hele forløbet. Min umiddelbare vurdering er, at de, der kommer bedst videre, er dem, som bruger gruppen aktivt.

Det frivillige gør det mere ydmygt

Betyder det noget for deltagerne, at det er et frivilligt tilbud?

– Nogle er imponeret over, at vi (gruppelederne, red.) er der frivilligt. Jeg tror bestemt, det frivillige aspekt har betydning for mændenes interesse og åbenhed. Hvis der kommer penge ind i det, bliver det noget andet. Så bliver der andre forventninger til deltagerne og til gruppelederen. Jeg tror også, at det frivillige aspekt gør, at det bliver mere ydmygt.

For mit vedkommende har det at formulere tingene givet noget afklaring. At formulere det for nogle andre mennesker, giver en et helikopterperspektiv, i stedet for at det er noget, man går og tumler med inde i hovedet.
Deltager i mandegruppe

Ville du selv have brugt en mandegruppe, da du blev skilt, hvis tilbuddet var der?

– Da min anden kone forlod mig, gik jeg på tre måneder fra at have det hele til at være på kontanthjælp og bo i en havestue. Jeg knoklede på med arbejde i min virksomhed, og samtidig var jeg med i nogle fællesskaber, hvor jeg snakkede med andre om mine problemer. Retrospektivt kunne jeg godt have set mig selv i en mandegruppe. Jeg synes absolut, at mandegrupper har sin berettigelse. Ofte kommer skilsmissen som en overraskelse for manden. Kom Videre Mands koncept er godt. Men der er brug for at gøre tilbuddet om mandegrupperne mere kendte.

Mød flere af SUS’ samarbejdspartnere i vores årsberetning 2015.