jeppehald2 4. maj 2016

RådgivningsDanmark: Der skal være kvalitet i tilbuddene

Det kan være svært at finde vej i de mange forskellige tilbud om rådgivning og få kvalificeret hjælp. Det vil brancheforeningen RådgivningsDanmark gøre noget ved. Jeppe Hald fra Sexlinien for Unge har været med til at etablere foreningen som han ser store potentialer i.

Hvordan onanerer man? Hvor længe skal vi bruge kondom? Er jeg bøsse? Hver uge ringer eller skriver 150-200 unge til rådgiverne på Sexlinien for Unge med alle mulige spørgsmål om krop og seksualitet.

Projektlederen på Sexlinien for Unge hedder Jeppe Hald. Med sine snart 25 år i rådgivningsbranchen, heraf 18 år som hhv. rådgiver og leder hos Sexlinien, har han fulgt udviklingen på feltet. Sidste år var han med til at etablere RådgivningsDanmark, en brancheforening for rådgivninger på socialområdet. For sådan én er der brug for, mener han:

– Sexlinien for Unge var en af de første telefonrådgivninger i Danmark. Siden er der kommet et hav af rådgivninger, som er specialiseret på forskellige nicheområder, og en masse nye former for rådgivning på nettet mv. Det er vigtigt, at vi får branchen til at spille sammen, og at vi kan dygtiggøre hinanden, dele erfaringer og være med til at sætte standarder.

Overblik for rådgivere og brugere

Alle kan udbyde rådgivning til mennesker i svære livssituationer. Som det er i dag, er der ingen krav til kvalitet i tilbuddene; og de, der søger rådgivning, kan have vanskeligt ved at finde rundt i junglen af tilbud og se, hvad der er godt og skidt. Det gælder også rådgiverne, der tager imod i den fysiske rådgivning, på chatten eller i telefonen.

Det er vigtigt, at vi får branchen til at spille sammen, og at vi kan dygtiggøre hinanden, dele erfaringer og være med til at sætte standarder.

– Jeg synes, vi har behov for at få et styringsredskab, når det gælder kvaliteten. Som rådgiver skal man af og til vise folk videre. Derfor har man brug for at have et overblik over hele rådgivningsfeltet og indholdet af tilbuddene. Så man ved, hvor man skal sende brugerne hen – eller hvem man skal undgå – for at være sikker på, at de bliver taget godt imod og får et produkt, der holder. Det er væsentligt. Og der er der et problem i dag, fordi der ikke er et system. RådgivningsDanmark vil gøre mig tryggere som rådgiver, og jeg føler også, at det vil gøre det tryggere for dem, der bruger rådgivningerne, siger Jeppe Hald.

En fælles stemme

Et andet formål med brancheforeningen er at give rådgivningerne en fælles stemme. Både i forhold til bevillingsgiverne, som er puljer, private fonde, regioner og kommuner, og i forhold til politikerne:

– Politikerne omtaler ofte det frivillige sociale arbejde, som noget helt unikt, der virkelig løfter det sociale område i Danmark. Samtidig skærer de mange steder i bevillingsgrundlaget. Hvis vi skal sikre kvalitet i de frivillige sociale tilbud, er det nødvendigt med finansiering fra det offentlige. Der er brug for en branchestemme, som kan være med til at gøre opmærksom på det.

På vej med et akkrediteringssystem

For at sikre kvalitet for de brugere, der søger rådgivning hos fx TUBA, Børns Vilkår, Offerrådgivningen, Psykiatrifonden eller et af den mange andre store eller små tilbud landet over, er RådgivningsDanmark på vej med et akkrediteringssystem, som medlemmerne kan opnå akkreditering efter; på samme måde som man kender det i fx hospitalsverdenen.

Jeg synes, vi har behov for at få et styringsredskab, når det gælder kvaliteten … Så man ved, hvor man skal sende brugerne hen for at være sikker på, at de bliver taget godt imod og får et produkt, der holder.

For at blive akkrediteret skal man have besøg af en kvalitetssikrer fra RådgivningsDanmarks korps af auditorer.

– Han eller hun stiller nogle spørgsmål til rådgivningens praksis, og man får feedback. Hvis man har gjort sit arbejde godt, får man et kvalitetsstempel. Når du som bruger ser det, ved du, at der er nogle som har taget stilling til proceduren og kvaliteten af rådgivningen, fortæller Jeppe Hald.

Akkrediteringssystemet er netop blevet testet af 5 organisationer. Det skal nu justeres og implementeres. Hen ad vejen vil brancheforeningen også udvikle andre tilbud, det kan fx være kurser i, hvordan man håndterer forskellige typer af brugere, eller hvordan man udarbejder en god brugerevaluering.

30 rådgivninger ombord

30 sociale rådgivninger er p.t. med i RådgivningsDanmark. Og der har fra starten været stor interesse for brancheforeningen, der er støttet af Det Obelske Familiefond.

– Jeg oplever, at der er et stort behov for en forening, også fordi der er mange små netværk, som er lidt uformelle og sårbare, siger Jeppe Hald, som ser et stort potentiale i brancheforeningen:

– Jeg tror, det kan være en god måde at formalisere kvaliteten i rådgivningerne og få et forum for at drøfte den. Og også en god måde at komme til at tale med vores sponsorer. Alle har en mening om, hvad kvalitet er. Etableringen af en brancheorganisation vil også give et kvalitetsløft til dem, som finansierer de sociale rådgivninger.

Mød flere af SUS’ samarbejdspartnere i vores årsberetning 2015.