Temadag: God ledelse i arbejdet med at forebygge vold - Socialt Udviklingscenter SUS

Temadag: God ledelse i arbejdet med at forebygge vold

200 DKK · Odense koncerthus, Claus Bergs Gade 9, 5000 Odense · 4. december 2019

Hvad er god ledelse i det voldsforebyggende arbejde? Hvilke dilemmaer er der i hverdagen, og hvordan håndterer du dem?

Det er overskrifterne for temadagen om god ledelse i arbejdet med at forebygge vold i sociale tilbud. Dagen henvender sig til ledere og afdelingsledere i botilbud, plejecentre, væresteder m.fl. og til deres ledere i forvaltninger.

Gennem oplæg, dialog og refleksioner sætter vi fokus på, hvordan lederen i henholdsvis botilbuddet og forvaltningen kan styrke arbejdet med at forebygge og håndtere voldsomme episoder på arbejdspladsen. Hvordan ledelse og medarbejdere sammen kan skabe en læringskultur i forhold til at forebygge konflikter og vold. Og hvad der botilbudslederens og den kommunale leders rolle, når det gælder om at skabe et trygt arbejdsmiljø for medarbejderne og et trygt levemiljø for borgerne.

Program

To ledere giver deres perspektiver på god ledelse i praksis. Programmet er sammensat, så der er også er god tid til at sparre og udveksle erfaringer med lederkolleger.

Oplæg:

Fra mistrivsel til trivsel på botilbuddet / ved botilbudsleder Kenneth Sandell Henriksen fra Tuesten Huse i Aarhus Kommune

For nogle år tilbage var Tuesten Huse udfordret. Der var for mange voldsomme episoder, for meget sygefravær, og trivslen blandt borgere og medarbejdere haltede. En ny ledelse tog fat i det og vendte udviklingen. Arbejdet blev tilrettelagt anderledes, medarbejdernes kompetencer blev udviklet, og beboerne fik mere indflydelse på sammensætningen af deres medarbejderteams. Udviklingen involverede naturligvis også et samarbejde med forvaltningsledelsen, hvor udviklingen skulle drøftes og rammerne fastsættes.  Kenneth Sandell Henriksen fortæller om udviklingen, og hvordan han gik til de forskellige dilemmaer, han som leder mødte i processen.

Den gode ledelse når faglighed, kvalitet, økonomi og politik skal kombineres / ved Dorthe Rokkedal, forløbschef for hjerneskadeområdet i Odense Kommune

Som leder af et botilbud har man ansvar for at sikre det bedst mulige tilbud til de borgere, der er tilknyttet bostedet. Det kan lyde enkelt, men er en kompleks opgave, hvor der ikke alene skal være fokus på den faglige tilgang og kvalitet, men også bl.a. på økonomiske og politiske rammer.  Det er dog ikke lederens ansvar alene. Et tæt samarbejde med lederens overordnede er muligvis altafgørende for, at begge parter får succes. Men hvad er det leder og chef samarbejder om? Hvordan kan det gøres i praksis? Og hvilke dilemmaer kan der være i samarbejdet? Det giver Dorthe Rokkedal et bud på.

Endeligt program følger.

Tid og sted

4. december 2019 kl. 10-15.30

Odense Koncerthus
Claus Bergs Gade 9
5000 Odense

Ankomst og morgenkaffe fra 9.30

Pris

200 kr. – inkl. bogen Konflikter og vold – en faglig udfordring (2. rev. udgave, 2018).

Tilmelding: Senest den 10. november.

 

Har du spørgsmål, så kontakt
Anne Petersen

Få nyt fra SUS i indbakken

Vi sender SUS-nyt ca. en gang om måneden