Online temamøde: Hvordan arbejder man med helhed og sammenhæng i socialpsykiatrien som led i borgerens recovery-proces?

Online · 3. februar 2022

Borgere i socialpsykiatrien kan have mange forskellige sociale, psykiske og sundhedsmæssige udfordringer, som kræver støtte og behandling fra forskellige parter. Socialstyrelsen inviterer til temamøde med fokus på, hvordan man får de forskellige indsatser til at spille sammen og give mening for borgeren.

For at kunne komme sig og leve et godt liv med eventuelle udfordringer, er det afgørende, at borgeren oplever, at der er sammenhæng i borgerens forløb. Bliver der koordineret på tværs og med udgangspunkt i de mål og ønsker borgeren har? Er der fokus på helheden, dvs. alle de forhold, som er vigtige for, at borgeren kan komme sig? Oplever borgeren sig hjulpet i en sammenhængende indsats på tværs af de aktører, sektorer og forvaltningsgrene, som er involveret – på tværs af kommune og region?

Det er ikke en let opgave, og kommunerne peger på, at en af de største udfordringer er mangelfuld koordinering på tværs af sektorer. Derfor sætter dette temamøde fokus på, hvordan I som medarbejdere og ledere i socialpsykiatrien kan lykkes med at skabe helhed og sammenhæng i borgerens forløb.

På temamødet vil der være faglige oplæg og praksiseksempler, hvor du bl.a. kan høre om, hvordan der kan skabes helhed og sammenhæng som led i recovery-orienterede og rehabiliterende indsatser i socialpsykiatrien. Der vil være konkrete eksempler og redskaber til inspiration.

Temamødet henvender sig til ledere, fagpersoner og borgere i socialpsykiatriske tilbud eller kommunale enheder. Deltagere fra organisationer, som samarbejder med socialpsykiatrien, er også meget velkomne. På mødet kan du også høre om, hvordan man kan søge et udviklingsforløb fra Socialstyrelsens indsatsteam.

Program

(Hent program i pdf)

8.30-8.35: Velkomst
v./ vært, Christian Tauby-Theill, SUS, Socialt Udviklingscenter

8.35-8.50: Introduktion
v./ Socialstyrelsen
Hvad mener vi med ’helhed og sammenhæng’, og hvorfor er det centralt i recovery-orienteret rehabilitering i socialpsykiatrien? Og hvad er vigtigt i forhold til at skabe helhed og sammenhæng i socialpsykiatrien?

8.50-9.10: Praksiseksempel 1
Sammenhæng og helhed via Inddrag Nu-møder i Silkeborg i regi af Psykiatriens Hus

Christian Tauby-Theill fra Socialt Udviklingscenter SUS interviewer en borger, en leder, en bostøtte og en myndighedsperson fra beskæftigelsesområdet om deres erfaringer og udbytte af Inddrag Nu-møder:
– Hvordan oplever borgeren møderne? Giver det mere sammenhæng og helhed for borgeren?
– Hvad skal der til for at understøtte samarbejde på tværs? Og hvad skal der specifikt til for at få Inddrag Nu-møderne til at virke?
– Hvordan kan myndighedspersoner bruge møderne i forhold til myndighedsarbejdet?
– Hvordan oplever en bostøtte møderne, og hvilken forskel gør det for samarbejdet på tværs?

9.10-9.30: Drøftelse i grupper
– Hvad skal der til i socialpsykiatrien for at skabe mere helhed og sammenhæng for borgeren? (Tag gerne en runde i gruppen)
– Hvad inspirerer oplæggene dig til?
– Spørgsmål eller kommentarer til oplæg?

9.30-9:50: Fælles opsamling på gruppedrøftelser

9.50-10.05: Pause

10.05-10.20: Praksiseksempel 2
Borgersammensatte teams gør borgeren til omdrejningspunkt for samarbejde på botilbuddet Korsagergården v/ leder, Heidi Candsi Gøttler og Charlotte Sommer, faglig koordinator, Center for Botilbud, Aarhus Kommune

På Korsagergården, der er et botilbud for borgere med svære psykiske og sociale problemer, kan alle borgere vælge, hvilke medarbejdere der indgår som samarbejdspartnere i deres team. De borgersammensatte teams betyder, at den enkelte borger har flere forskellige samarbejdspartnere med forskellige fagligheder, funktioner og fokusområder. Det gør det mere synligt, hvilke opgaver og mål borgeren ønsker at arbejde med, og hvilke faglige match der kan skabes i forhold til borgerens ønsker.

Der vises en film, hvor en leder og en faglig koordinator fortæller om erfaringerne og udbyttet af denne måde at arbejde på.

10.20-10.35: Opsamlende fagligt oplæg om tendenser i kommunerne med at skabe helhed og sammenhæng i borgernes liv
v/ Rikke Ø. Asmussen, Substans Konsulenthus.
Hvilke rammer og betingelser har kommunerne for at skabe helhed og sammenhæng? Hvad viser forskning og praksis om barrierer og muligheder, når visionen er at skabe gode løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens ønsker, drømme og liv? Oplægget kommer omkring lovgivning, ledelse og myndigheds rolle som afgørende faktorer og giver konkrete eksempler på, hvordan relationel kapacitet og sammenhængende borgerforløb kan udvikles i socialpsykiatrien.

10.35-10.55: Drøftelse i grupper
– Hvad skal der til i socialpsykiatrien for at skabe mere helhed og sammenhæng for borgeren?
– Hvad inspirerer oplæggene dig til?
– Spørgsmål eller kommentarer til oplæg?

10.55-11.15: Fælles opsamling på gruppedrøftelser

11.15-11.25: Om Socialstyrelsens indsatsteam og øvrige tilbud fra Socialstyrelsen
v/ Aleksander Marzec Pedersen, specialkonsulent, Socialstyrelsen

11.25-11.30: Evaluering, afslutning og tak for i dag

 

Det praktiske

  • Temamødet afvikles via Zoom.
  • Du får tilsendt et link til at deltage dagen før.
  • Deltagelse er gratis.

Tilmeldingsfrist

  • 31. januar 2022. Du tilmelder dig via formularen herunder.

Kontakt

  • Har du spørgsmål til temamødet, så kontakt Karin Toft-Christensen i SUS, ktc@sus.dk.
  • Temamødet arrangeres i et samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS, Implement Consulting Group, Københavns Professionshøjskole og VIA University College.

Datasikkerhed

Temamødet foregår via Zoom, som hostes af VIA University College. De er med i DeiC NORDUnet, der udelukkende anvender servere i Danmark og Sverige. Dermed sikres, at der ikke sendes data til andre lande. Du tilgår mødet via et link, og ikke via egen mailadresse af hensyn til data-sikkerhed og GDPR.

 

Om Socialstyrelsens udviklingsforløb

Flere og flere borgere har behov for støtte fra socialpsykiatrien. Derfor er der fokus på at styrke kvaliteten i tilbuddene, så medarbejderne bliver bedre rustet i at støtte borgerne i at komme sig. Socialstyrelsen har sat gang i en række initiativer med det sigte. Et af initiativerne er et udgående indsatsteam, der tilbyder målrettede rådgivnings- og udviklingsforløb med sigte på at styrke kvaliteten i socialpsykiatriske tilbud. Rådgivningen bygger på viden om recovery-orienterede og rehabiliterende indsatser. Betydningen af at have en meningsfuld hverdag og brobygning til civilsamfund er et af de temaer, der indgår i et udviklingsforløb.

Læs mere om muligheden for at få støtte til at styrke kvaliteten i indsatsen.

Du kunne også være interesseret i...

Har du spørgsmål, så kontakt
Karin Toft-Christensen

Få nyt fra SUS i indbakken

Vi sender SUS-nyt ca. 10 gange om året