pernille-popp 30. juni 2015

Pernille fik et mikrolån: "Jeg måtte gøre alt, undtagen at give op"

Et tilbud fra Aarhus Kommune om et mikrolån og et iværksætterforløb blev vendepunktet for Pernille Popp. I dag har hun sit eget firma, der sælger helseprodukter, og et deltidsjob som ressourceperson på et vaskeri.

Jobkonsulenten så mig. Han kunne se mine potentialer, inden jeg selv kunne. Han troede på mig og spurgte ind til mine drømme.

I stuen hjemme hos Pernille Popp står der en optimistisk turkisfarvet stigereol med forskellige cremer og olier. Helseprodukterne er en del af Pernilles virksomhed Poppnplenty.

For bare fem år siden havde Pernille Popp aldrig tænkt den tanke, at hun kunne blive selvstændig. Hun arbejdede dengang som køkkenassistent, men gik ned med stress og udviklede angst og social fobi.

– Jeg var sygemeldt et år og var ingenting værd. Jeg kunne ikke tage bussen, ikke købe ind, ikke tage til forældremøder i skolen. Jeg havde ingen selvtillid og selvværd. Jeg tænkte nok mest på førtidspension, fortæller hun.

Jobkonsulenten så mine potentialer

– En ‘fantastisk socialrådgiver’ i Aarhus Kommune fik Pernille Popp på andre tanker, hun gjorde opmærksom på muligheden for at få et mikrolån fra kommunen og starte egen virksomhed. Pernille fik tilbudt et kursusforløb, hvor hun fik erhvervsrådgivning, hjælp til at lave en forretningsplan, undervisning i regnskab og økonomi samt personlig coaching. Det forløb var en øjenåbner.

– Steen (jobkonsulenten, red.) så mig. Han kunne se mine potentialer, inden jeg selv kunne. Han troede på mig og spurgte ind til mine drømme. Samtidig var han realistisk: Hvordan gør vi så? Og han gav mig ansvaret tilbage. Jeg fik det bedre og begyndte selv at tage initiativer igen.

Blev set som et menneske

Ideen om at sælge helseprodukter kom fra en terapeut, Pernille Popp gik hos. Det lå godt i tråd med, at Pernille, som er uddannet Steinerpædagog, tidligere havde arbejdet som massør og helsteterapeut.

Pernille Popp lånte 18.000 af kommunen til et varelager, en computer og en printer, men pengene var ikke det vigtigste. Det var det kursusforløb, der fulgte med, og særligt den opbakning, hun fik fra jobkonsulenten.

– Det, der gjorde forskellen, var, at jeg blev set som det menneske, jeg er, og ikke som et cpr-nummer.

Forbudt at give op

Fra begyndelsen lavede Pernille sin egen regel: Jeg må gøre alt undtagen at give op!

– Men hold kæft, jeg har bidt i gulvet, grædt og skreget. Undervejs i forløbet blev jeg skilt og alene med min yngste søn, som har autisme, så der var nok at se til. Men jeg besluttede, at det ikke var en mulighed at give op.

pernille-popp_2
Offer-kriger-modellen fra mikrolånsforløbet hænger stadig på væggen hjemme hos Pernille Popp.

I stedet har Pernille prøvet sig frem.

– Jeg har revideret min forretningsplan SÅ mange gange!

Hun har haft forskellige produkter på hylderne, solgt ad forskellige kanaler, på home parties og polterabends og haft forskellige samarbejdspartnere undervejs. Den seneste forretningspartner er en shaman, som hun nu også afholder svedehytteceremonier sammen med.

Gør det, jeg brænder for

Selvom Pernille Popp prøvede mange forskellige veje, kunne hun ikke få det til at løbe rundt.

– Jeg kunne ikke leve af det, men jeg ville ikke opgive forretningen, så jeg måtte finde mig et deltidsjob. Min eneste klausul var, at jeg vil have det sjovt, mens jeg arbejder.

Og det har hun. Pernille arbejder i dag to dage om ugen på et vaskeri, hun er ergonomiansvarlig og giver massage på stedet. Og hun har netop fået tilbudt en to-årig medarbejderudviklingsuddannelse med løn.

– På vaskeriet har jeg opdaget, at jeg kan noget i et team. At jeg faktisk gør en stor forskel. Det er noget, jeg tager med mig hjem i Poppnplenty.

– Og jeg har opdaget, at jeg får SÅ meget igen, når jeg gør det, jeg brænder for. Før var jeg decideret arbejdssky. Nu lever jeg af noget, jeg godt kan lide og er god til – og der er stadig masser af udvikling.