Interessen for brugerindflydelse er ikke blot høj, den har været jævnt stigende de seneste 10 år, viser rapporten.

Her har man fx optalt publikationer om brugerindflydelse fra 2010 til 2021 gennem researchdatabasen Scopus, som registrerer referencer til akademiske artikler, bøger, konferencer, websites m.v. Mens der kun var omkring 5 publikationer om brugerindflydelse i 2010, er tallet i 2021 vokset til knap 100.

Også på policy-niveau er brugerindflydelse i høj grad kommet til at spille en rolle de senere år. Både på lovgivningsniveau, i policytekster og videnscentre foregår der et omfattende arbejde med at igangsætte, evaluere og udvikle programmer og metoder til styrket brugerinddragelse af udsatte voksne på det sociale område, fastslår rapporten.

På dansk grund fremhæves bl.a. Rådet for Socialt Udsatte, Peernetværket Danmark, Videncenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (VIBIS) og SUS’ arbejde med brugerindflydelse – herunder Platform for Brugerindflydelse.

Selvom interessen for at involvere mennesker i socialt udsatte positioner i velfærdspolitik- og indsatser er både stor og fælles for de nordiske lande, er der dog også forskelle landene imellem. Fx har man en forskellig historik og forskellige tendenser.

Som rapporten beskriver det:

Norge og Sverige har generelt en længere forhistorie med at arbejde med brugerindflydelse og -deltagelse i velfærdssektoren, mens Danmark aktuelt oplever et voksende fokus på samme. Finland er optaget af at udvikle arbejdet med erfaringseksperter, mens aktionsforskning er populært i Norge.

Jens Ineland, docent ved Umeå universitet, Sverige, der har lavet vidensopsamlingen, er derudover optaget af de såkaldte ”videnshuller” og udviklingspotentialer, rapporten også har afdækket.

Der er fx mangel på viden om, hvilke risici eller uønskede negative, sociale eller følelsesmæssige aspekter, der kan være ved brugerindflydelse – for de mennesker, der bliver inddraget med deres erfaring og oplevelser af at være i en meget socialt sårbar situation i samfundet.

Han efterlyser også mere viden om effekterne af brugerindflydelse.

“Man vil gerne have viden om effekter, men man undersøger brugerindflydelse med kvalitative metoder. Et klart udviklingsområde er, at hvis brugerindflydelse bliver et middel til at opnå effekter af forskellige former som øget effektivitet eller bedre sundhed, så skal der måske bruges helt andre metoder til at måle effekten,” siger han til Nordens Velfærdscenter.

I SUS glæder direktør Vibeke Normann Andersen sig over, at Nordisk Ministerråd har valgt at sætte fokus på netop brugerindflydelse som en væsentlig del af velfærdsudviklingen på det sociale område.

Brugerindflydelse er nemlig en del af SUS’ dna – og har været det, siden SUS blev etableret for over 30 år siden.

”Vi i SUS var allerede tilbage i 1990’erne stærk optagede af at give brugerne og borgerne indflydelse. Og det har vi været siden. Vores ståsted og erfaring er, at man kun kan skabe reel forandring for mennesker, når de selv deltager fra start til slut. Og når samtalen, processen, analysen og løsningerne begynder i det levede liv og den erfarede virkelighed,” siger hun.

SUS var fx opfinderen bag metoden KUBI (KvalitetsUdvikling gennem BrugerIndflydelse). I dag er det bl.a. involveringsprocesser med unge i udsatte positioner, der fylder SUS’ udviklingskalender.

Vibeke Normann Andersen har siddet i referencegruppen for vidensopsamlingen, og hun mener, at der er vigtig læring i resultaterne for alle de nordiske lande.

”Det er stærkt, at der bliver arbejdet med fokus på brugerindflydelse i alle lande. Og det er spændende, at vi er forskellige. Hvad har I lært, som vi kunne bruge? Hvad kan vores erfaringer bruges til hos jer? Vi har ikke tidligere haft et samlet nordisk overblik – og dermed et udgangspunkt for at lære og samarbejde. Det har vi nu.”