storbylandsbyen-arbejdsdag Bæredygtige boligområder Foto: Frederik Riis

Flere storbylandsbyer på vej

Storbylandsbyen i Aarhus er det første boligområde i Danmark, som er bygget til, at socialt udsatte og såkaldt almindelige familier bor sammen. Ideen om lignende socialt bæredygtige boligområder breder sig. Lige nu er der flere storbylandsbyer på tegnebrættet.

Inklusion, fællesskab og godt naboskab. Det er tre af de vigtige grundsten, Storbylandsbyen på Marienlystvangen nord for Aarhus hviler på.

I Storbylandsbyen bor forskellige mennesker med forskellige ressourcer og udfordringer. Halvdelen af beboerne har fået boligen tilbudt via kommunen, fx fordi de har psykiske vanskeligheder, har haft problemer med misbrug eller har været hjemløse. Den anden halvdel af beboerne kommer fra det almene boligselskab Østjysk Boligs venteliste. Beboerne har det til fælles, at de har sagt aktivt ja til fællesskabet.

– Storbylandsbyen er skabt ud fra en tanke om, at vi har brug for nærhed og fællesskab. Når man lærer hinanden at kende og kommer hinanden ved i forskellige sammenhænge, løfter og inspirerer man hinanden – på tværs af talenter og udfordringer, siger direktør Per Holm fra Socialt Udviklingscenter SUS

Et socialt bæredygtigt boligområde

Ideen til Storbylandsbyen kommer fra SUS, og visionen om et socialt bæredygtigt boligområde er ført ud i livet i samarbejde mellem Aarhus Kommune og Østjysk Bolig. De første beboere flyttede ind i 2014.

– Vi har fulgt beboere og medarbejdere i Storbylandsbyen tæt siden etableringen og vi håber at deres erfaringer og anbefalinger (se boks, red.) kan inspirere til, at der bliver etableret mange flere socialt bæredygtige boligområder rundt omkring i landet, siger Per Holm.

Storbylandsby på vej i København

Der er allerede flere storbylandsbyer undervejs.

Aarhus Kommune har besluttet at bygge endnu en Storbylandsby med 40 nye mindre boliger. Den kommer til at ligge centralt i byen, tæt på transport og byliv. Der er planer om at etablere socialøkonomiske aktiviteter og overvejelser, om beboerne kan indgå i funktioner i lokalområdet.

Også Københavns Kommune har planer om en Storbylandsby med 40 almene boliger, til familier og unge. Grundtankerne er de samme som i Aarhus. Beboersammensætningen skal være blandet, Socialforvaltningen får retten til at anvise borgere til en tredjedel af boligerne, mens resten af af boligerne udlejes via et boligselskab. Og fællesskabet skal være bærende.

– Vi vil gerne skabe et boligområde, hvor fællesskabet er centralt, men hvor beboerne også har mulighed for at være sig selv. Det bliver nok lidt anderledes end i Aarhus, hvor området er ret åbent, siger Lars Kaldahl, som er økonomisk konsulent i Københavns Kommunes socialforvaltning.

– I Aarhus er Storbylandsbyen placeret forholdsvis isoleret udenfor byen. En sådan placering kan vi ikke finde i København. Der er virkelig mange tilbud inden for kort afstand, så det er ekstra vigtigt at skabe et miljø, der i sig selv er tiltrækkende, og hvor folk vælger fællesskabet til. Tanken er, at arkitekturen kan være med til at binde folk sammen. Vi ønsker at bygge lavt, så vi ikke ender med to opgange i blokke.

Den helt store udfordring i København at finde en egnet byggegrund. P.t. har kommunen kig på en grund på Amager, men det er endnu ikke afklaret, hvor Storbylandsbyen kommer til at ligge.

Storbylandsbyen på Kofoeds Skole

Til gengæld er det ganske vist, at der er en lidt anden slags storbylandsby på vej på Amager. Her har Kofoeds Skole nemlig planer om at etablere en storbylandsby, hvor social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed går hånd i hånd. Et område med boliger og butikker, der tiltrækker (unge) familier og samtidig hjælper udsatte borgere lidt tættere på samfundet. Tanken om at bygge bro mellem folk og skabe sammenhængskraft er bærende.

– Vores vision er at skabe mere åbenhed og kontakt mellem Kofoeds Skole og lokalområdet. Vi ligger lige i brydningen mellem det gamle og det nye Amager. Højhusene skyder op med raketfart. Vi vil gerne åbne skolen mere op mod vores naboer og etablere fællesskaber, der rækker ud over skolen, fortæller forstander Robert Olsen.

Godt 500 mennesker har deres daglige gang på Kofoeds Skole. Eleverne, som de kaldes, er mennesker, der af forskellige årsager oplever ikke at passe ind i samfundet og på arbejdsmarkedet. Fx fordi de er psykisk sårbare, har et misbrug eller er hjemløse.

Kofoeds Skoles visionsplan indbefatter, at der på lidt længere sigt i samarbejde med boligselskabet KAB skal etableres nye boliger på skolens område. Det skal være en blanding af såkaldte basisboliger til familier og unge med lav indkomst og almindelige familieboliger. Det er tanken, at der skal laves en leveranceaftale om, at eleverne fra Kofoeds Skoles værksteder står for fx rengøring og lettere vedligeholdelsesopgaver i familieboligerne.

Det vil også skabe en ramme om et møde mellem familierne og skolens elever, siger Robert Olsen, som også har været på inspirationstur til Storbylandsbyen i Aarhus.

I første omgang går skolen i gang med at åben mere op mod lokalsamfundet.

– Som social institution har vi haft en tendens til at isolere os. Det vil vi gøre op med. Til sommer går vi i gang med at etablere åbne værksteder og butikker, hvor vi sælger vores produkter, i hovedbygningen ud mod gaden. Vi åbner op mod byen og viser, hvad skolen kan og står for. En butik er også en måde at skabe et møde mellem folk, siger Robert Olsen, der også gerne vil invitere beboerne i området til at bruge skolens faciliteter og i det hele taget skabe udveksling.

– Vi er her, og vi kan bidrage med serviceopgaver og håndværksopgaver. Vores naboer kan måske bruge vores lokaler til at holde konfirmation eller bruge hallen til motion.

 


11 anbefalinger fra Storbylandsbyen i Aarhus

Beboere og medarbejdere i Storbylandsbyen, Østjysk Bolig og Aarhus Kommune har været pionerer og gjort sig væsentlige erfaringer, som andre kan have glæde af. Vi har samlet 11 anbefalinger til kommuner, boligselskaber og kommende beboere, som har lyst til at etablere en Storbylandsby.

1. Sørg for, at alle beboere ved hvad de går ind til
2. Hold fast i beboernes perspektiv – og inddrage beboerne
3. Bak op om bestyrelsesarbejdet og andre beboerinitiativer
4. Skab rum for beboernes drøftelser om værdier og fællesskab
5. Skab rum for mangfoldighed
6. Gør det muligt at håndtere udfordringer hurtigt
7. Skab gode strukturer for kommunikation
8. Tænk fællesskabet ind i de fysiske rammer
9. Skab tryghed og tilgængelighed
10. Skab gode rammer for medarbejderne
11. Få et blik på udefra

Anbefalingerne uddybes i pjecen Storbylandsby på tegnebrættet – 11 anbefalinger