brugerindflydelse-paa-dagsordenen. 11. september 2012

Nyt inspirationskatalog: Brugerindflydelse på dagsordenen

Brugerindflydelse er højt på dagsordenen i Kolding og Billund Kommuner.

Sammen med Socialt Udviklingscenter SUS har de to kommuner siden 2010 arbejdet med udviklings­projektet Når beboerne sætter dagsordenen.

21 bo- og dagtilbud for mennesker med udviklings­hæmning og omkring 280 beboere har været involveret i projektet.

I et nyt inspirationskatalog videregiver beboere og medarbejdere nogle af deres erfaringer fra projektet.

Inspirationskataloget kommer rundt om en række temaer, som beboere og medarbejdere sammen har arbejdet med:

  • Kærlighed
  • Mad
  • Nærvær
  • Bolig
  • At hjælpe hinanden
  • Fritid
  • En teknologisk verden.

Hent inspirationskataloget Brugerindflydelse på dagsordenen her.