Aktuelt

NYHED 19.03.2024


Praktikanter til social innovation og design

Vil du arbejde med udvikling og design af nye løsninger på komplekse sociale problemer i Danmark? Er du interesseret i social innovation og designprocesser? Vil du prøve dine kompetencer af i et non-profit projekt- og videnshus, der arbejder for at skabe bedre vilkår for sårbare og udsatte mennesker?

Så er det dig, vi søger som ny praktikant i Socialt Udviklingscenter SUS.

Du får mulighed for at deltage i mange forskellige opgaver og projekter, i interne og eksterne møder og arrangementer. Opgaverne kan fx handle om at støtte udsatte unges overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse, at styrke netværk for anbragte børn og unge, eller at sikre bedre veje til job for mennesker, som i lang tid har stået uden for arbejdsmarkedet.

Arbejdsopgaverne vil variere og skifte fra små designopgaver i forbindelse med fx workshops til større og mere selvstændige udviklings-, design- og konceptualiseringsopgaver.

Som praktikant vil du indgå i vores projektteams om konkrete opgaver, der vil blive afgjort af dine kompetencer og vores behov. Du kan fx hjælpe med udforskning af forskellige problemfelter gennem observationer, interviews og workshops. Du kan også blive involveret i ide- og konceptudvikling, arbejde med fremstilling og afprøvning af fysiske/digitale prototyper, grafisk design/kommunikation, projektdesign m.m.

Om dig

Vi vil blive ekstra begejstret, hvis du…  

– Er i gang med en videregående uddannelse inden for innovation eller design
– Har erfaring med/interesse for at social innovation, herunder co-design med deltagelse af udsatte målgrupper
– Er visuelt stærk og god til at konceptualisere
– Er god til at arbejde selvstændigt, men også nyder at arbejde som del af et team
– Er åben og nysgerrig og har mod på at prøve kræfter med processer og opgaver, hvor svaret og vejen frem ikke altid er givet på forhånd
– Har gåpåmod og et personligt drive
– Har styr på InDesign og PowerPoint 

Vi tilbyder

– Et spændende og afvekslende praktikforløb, hvor du vil få et stærkt indblik i, hvordan et mindre non-profit videnshus fungerer
– Et uformelt miljø med dygtige og sjove kolleger, som alle er engagerede i at skabe en bedre verden!
– Selvstændigt ansvar for mindre afgrænsede opgaver med sparring fra en erfaren kollega i SUS.
– En ca. 37 timers arbejdsuge med mulighed for fleksibilitet ift. studie og ferie mv.
– En kontorplads i SUS centralt i København, men også deltagelse i en del rejseaktiviteter ud af huset (inden for landets grænser :)) 

Vil du vide mere?

Hvis du kunne være interesseret, er du velkommen til at skrive til og på sus@sus.dk

Sådan ansøger du

Send din ansøgning og dit CV til sus@sus.dk

Vi holder løbende samtaler. Vi glæder os til at høre fra dig!