Lystlæsning2-jumpstory (1) 8. september 2020

Nye analyser: Lystlæsning øger anbragtes trivsel og  uddannelsesmuligheder

Jo oftere anbragte børn og unge læser af lyst, jo større er sandsynligheden for, at de trives og er i gang med eller gennemfører en ungdomsuddannelse. Det viser to nye analyser.

”Jeg har fået øjnene op for læsning i min fritid, efter jeg blev anbragt. Jeg har fået bedre karakterer, efter jeg er begyndt at læse. Og det giver mig et andet univers, jeg kan leve mig ind i, hvor jeg kan få et fristed og komme lidt væk fra det hele”. Sådan siger 16-årige Kasper Andersen, som bor på et opholdssted. Han blev anbragt første gang, da han var 4 år.

Jeg har fået bedre karakterer, efter jeg er begyndt at læse. Og det giver mig et andet univers, jeg kan leve mig ind i, hvor jeg kan få et fristed og komme lidt væk fra det hele.

Lystlæsning har en positiv betydning for anbragte unges trivsel, og hvordan de klarer sig i skolen. Det viser nye analyser, som Socialt Udviklingscenter SUS og VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har udarbejdet for Egmont Fonden.

Analyserne viser også, at der er behov for at styrke unge anbragtes læselyst. Hver tredje anbragte læser aldrig for fornøjelsens skyld.

Lystlæsning er afgørende

De to analyser giver for første gang viden om, at lystlæsning kan lette vejen til trivsel og uddannelse: 54 pct. af de anbragte unge, som ofte læser en bog for fornøjelsens skyld, har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse – mod 38 pct. af anbragte, der aldrig læser af lyst. Analyserne viser også, at lystlæsning særligt bidrager til en øget indsigt i ens egen situation, en større forståelse for omverdenen og er et frirum for de anbragte unge.

”Der er behov for at støtte anbragte børn og unges lystlæsning, både fordi det bidrager til deres trivsel og positive udvikling, og fordi det letter deres vej til uddannelse”, siger Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fonden.

I dag er det 24 pct. af de anbragte unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse seks år efter, at de afsluttede grundskolen sammenlignet med 77 pct. af andre unge. Og det er særligt bekymrende, da uddannelse anerkendes som den vigtigste beskyttelsesfaktor mod udsathed som voksen.

Adgang til bøger giver lyst til at læse

Det er ikke tilfældigt, hvem der ofte læser af lyst, og hvem der aldrig gør. Jo flere bøger anbragte børn og unge har adgang til, jo mere sandsynligt er det, at de læser for deres fornøjelses skyld.

På anbringelsessteder med over 100 bøger, er der 30 pct., der er hyppige lystlæsere, mens det gør sig gældende for 12 pct. på anbringelsessteder med 0-10 bøger. Lystlæserne er særligt piger; anbragte i plejefamilier; unge, der vurderer deres faglige niveau som godt eller virkelig godt og unge, der har adgang til flere bøger på deres anbringelsessted.

Behov for at styrke lystlæsning

Analyserne peger på, at der er behov for at styrke de anbragtes og andre udsatte unges læsning bl.a. ved:

  • At anerkende lystlæsningen som afgørende for udsatte børn og unges trivsel og forståelse af sig selv samt for deres motivation og muligheder for at lære og uddanne sig.
  • At sikre adgangen til relevante, alders- og tidssvarende bøger, som er lettilgængelige for børnene og de unge – og inddrage de unge i, hvad de har lyst til at læse.
  • At de voksne, plejeforældre, det pædagogiske personale, forældre og frivillige, motiverer og støtter børn og unge til at komme i gang med og fastholde at læse af lyst, fx ved at tage med børnene og de unge på biblioteket.

Jeg føler, at bøgerne har været med til at sætte syn på verdenen, hvis man kan sige det sådan. Jeg har for eksempel læst noveller om flygtningelejre.

Pige 16 år, bor på institution