Om Simon

I mit arbejde i SUS er jeg særligt optaget af at skabe brugbar viden og relevante løsninger sammen med og til gavn for børn, unge og voksne i udsatte positioner samt fagpersoner og beslutningstagere på udsatteområdet.

Jeg er blandt andet engageret i opgaver vedrørende brugerinddragelse, udsatte unge, frivillighed og civilsamfund samt tværgående indsatser.

Baggrund

Jeg er cand.scient.soc fra Københavns Universitet med specialisering inden for velfærd, ulighed og mobilitet. Jeg har siden færdiggørelsen af min kandidat arbejdet med analyse- og udviklingsprojekter på ungeområdet, herunder med særligt fokus på civilsamfundsorganisationer. Jeg har været ansat i SUS siden 2020.

Når jeg ikke er i SUS …

… bruger jeg størstedelen af min tid på at dikkedikke, synge sange og læse bøger med min datter, Gry. Ellers nyder jeg at plaske rundt i og under havets overflade iklædt snorkel og våddragt, spille og se fodbold, underholde mig med gode bøger og serier og rejse til destinationer, hvor maden smager anderledes end herhjemme.