Om Julie

Det samfundsfaglige område er mit primære felt, hvor jeg særligt har specialiseret mig i udvikling og det internationale samfund. Jeg er interesseret i at skabe bæredygtige løsninger til de mange komplekse intersektionelle udfordringer vi finder i samfund; både nationalt og internationalt.

I forhold til udvikling, er mit fokus på marginaliserede befolkningsgrupper. Jeg har derfor udvidet viden og erfaring inden for områder såsom fattigdom, menneskerettigheder, demokrati, krig, kønsdiskrimination, etc.

Jeg har før arbejdet med innovative løsninger til evakuering af afghanske flygtninge, som var i udsatte positioner ift. Taleban-styret. Derudover har jeg erfaring med projektledelse som frivillig ved Mellemfolkeligt Samvirke (MS), hvor målet var et gennemføre en sommercamp for børn. Sammen med min med-leder, stod vi med ansvaret for 12 frivillige, internationale voksne og samarbejdet med Hillerød Frivilligcenter, Hillerød Bibliotek, samt Børnehuset Buen. Jeg har desuden for nyligt fået job som Rap-coach ved non-profit organisationen Rapolitics, hvor jeg skal undervise unge i både rap og demokratisk bevidstgørelse.

I SUS understøtter jeg de innovative projekter vi til dagligt arbejder med og supplerer med kompetencer inden for internationale studier, politik og udvikling.

Baggrund

Jeg er i gang med færdiggørelsen af min bachelor i internationale studier på Roskilde Universitet, hvorefter jeg fortsætter på en kandidat med fokus på det udviklingsmæssige. Som en ekstra dimension til min bachelor, er jeg i gang med også at gennemføre en såkaldt spansk-profil, hvor jeg har muligheden for at udvikle mine sproglige spansk-kompetencer til et professionelt niveau.

Når jeg ikke er i SUS…

… spiller jeg ofte beachvolley i CPH beachvolley klub, løber eller svømmer. Derudover har jeg en stor passion for elektronisk musikproduktion og komponerer selv musik med politisk orienterede tekster. Når kalenderen tillader mig fri i længere perioder, tager jeg gerne chancen for at komme lidt udenfor landets grænser, da jeg elsker at møde nye kulturer og rejse i hele verden.