Om Emma

I SUS arbejder jeg med problemstillinger på flere områder af det sociale felt.

På tværs af problemstillinger er min drivkraft at skabe solide metodiske rammer for ethvert projekt, der sikrer, at vi altid skaber viden, man kan stole på.

Baggrund

Jeg er kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet, hvor jeg særligt har fordybet mig i fagets metoder og afprøvet kreative, utraditionelle og snørklede måder at undersøge sociale og politiske problemstillinger på. Gennem min studietid har jeg bl.a. arbejdet som studievejleder og studenterunderviser.

Når jeg ikke er i SUS …

… laver jeg pandekager over bål, triller fodbold i gårdhaven eller besøger min store vestjyske familie. Det kan også være, at jeg tæller dage til min næste skiferie – og stensikkert konstaterer, at ventetiden er for lang.