Om Emilie

Jeg arbejder primært med at udvikle nye projekter inden for vidensfelterne brugerindflydelse, collective impact og relationel velfærd. Jeg er også involveret i at give projektstøtte til eksternt forankrede projekter ved hjælp af metoder som persona og rapid prototyping. Derudover arbejder jeg med sociale initiativers forankring og langsigtede økonomiske bæredygtighed ved hjælp af vores social business model canvas.

Baggrund

Jeg har en bachelor i antropologi fra Københavns Universitet og er fortsat på kandidaten. I foråret 2015 var jeg på feltarbejde i Jordan og på den baggrund skriver jeg nu speciale om kvindelige jordanske NGO-medarbejdere. Jeg har altid beskæftiget mig meget med det sociale område og har blandt andet arbejdet med ældre og mennesker med handicap. Jeg har også beskæftiget mig med brugerundersøgelser og evalueringer hos blandt andet PeopleGroup, Antropologisk Analyse og NIRAS. Jeg har været ansat i Social+ og SUS siden 2015.

Når jeg ikke er i SUS …

… øver jeg mig på at kunne tage 10 armbøjninger i træk, og resten af tiden kan man typisk finde mig i køkkenet med mel op til albuerne. Når jeg har tid, genlæser jeg Harry Potter for 117 gang, imens jeg skyldbevidst kigger over på rækken af filosofibøger i reolen. Ellers lytter jeg til podcasts som Kongerækken, Mennesker og Tro og Den Korte Radioavis, og drømmer mig tilbage til Wadi Rum-ørkenen i Jordan eller Lake Tekapo i New Zealand – to rejsemål jeg varmt kan anbefale!