Photo: Abdellah Ihadian https://instagram.com/mr_babdellahn Kursus 2018 Foto: Abdellah Ihadian - 2017

Gratis kursus: Digital, inkluderende leg

Gratis endagsuddannelse i digital, inkluderende leg i SFO'er

Digital leg kan skabe nye legefællesskaber til glæde og gavn for børn med særlige støttebehov. Et netop afsluttet projekt viser, at digitale lege kan give børn med støttebehov en mere central og deltagende plads i legen og mindske konflikter i legesituationer.

Nu får du mulighed for at deltage i et gratis legeinstruktørkursus. I januar 2018 holder SUS nemlig fem kurser, der klæder pædagoger på til selv at komme i gang. Et kursus i hver af alle landets fem regioner.

Indhold og udbytte

På kurset vil du:

  • Få inspiration og redskaber til at skabe digitalt inkluderende lege
  • Få viden om hvordan social IT virker i arbejdet med inklusion
  • Blive introduceret for konkrete teknologier og metoder til digital inklusion
  • Få redskaber til hvordan du kan komme i gang med at introducere børn i SFO’en for digitale lege.
  • Derudover får du mulighed for at videndele med andre om udfordringer og muligheder i arbejdet med inklusion

Deltagere

Kurset er rettet mod SFO-pædagoger, som ønsker at få dybere indsigt i, hvordan man kan udnytte teknologiens muligheder til at skabe inkluderende fællesskaber i og omkring leg. For at deltage skal du være SFO-pædagog eller tilknyttet en SFO. Du skal medbringe en tablet eller smartphone og din madpakke på dagen.

Tilmelding

Klik her for at gå til tilmelding. Der er plads til 20 deltagere på kurset, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet, så du skal være hurtig.