Julekalenderstjerner bag SUS’ julechecks

Fra Martine Hjejle (Sus) til SOS Børnebyerne
Fra Rasmus Bjerg til Barndrømmen
Fra Caroline Henderson til Danners krisecenter
Fra Wikke og Rasmussen til Frelsens Hærs julehjælp.

Ser du også julekalender på DR? Så ved du, at hovedpersonen i Julestjerner  hedder Sus ligesom os.  Da vi fandt ud af det, lå det lige for at bede hende og tre af de andre medvirkende i julekalenderen dele vores julechecks ud i år. Det var de heldigvis med på.

4 x 5000 kroner til socialt udsatte

Det er efterhånden blevet en tradition, at SUS i stedet for at sende julekort til vores samarbejdspartnere sender julechecks til gode formål. Hvert år beder vi fire særlige personer sende en check videre til et initiativ, der gør en bemærkelsesværdig indsats for socialt udsatte børn eller voksne.

Læs mere om årets julegavemodtagere i SUS-Nyt.