lejre_ensomhed-e1432048532877 19. maj 2015

Jobopslag: tovholder til initiativ, der skal skabe bedre trivsel blandt børn og unge i Lejre Kommune

Lejre Kommune og SUS arbejder sammen om et større initiativ, der skabe bedre trivsel og mindske ensomhed blandt udsatte børn og unge. Projektet søger en tovholder til en fireårig stilling med base i Lejre. Den 8. juni inviterer kommunen alle interesserede til fyraftensmøde om initiativet.

I hver skoleklasse sidder der i gennemsnit 1-2 elever, der føler sig ensomme og isolerede fra fællesskabet, og et stigende antal børn og unge trives ikke og føler sig ofte ensomme.

Det vil Lejre Kommune gøre noget ved. Kommunen har i samarbejde med SUS og med finansiering fra Helsefonden sat gang i et større initiativ, der skal forbedre trivslen og mindske følelsen af ensomhed blandt  børn og unge i kommunen.

Initiativet skal samle alle aktører – på tværs af kommunen, lokale og frivillige foreninger, virksomheder og engagerede borgere – som i fællesskab har lyst til at tage aktivt ansvar for at skabe bedre trivsel for børn og unge i Lejre.

Tovholder søges

Initiativet søger en dygtig om ambitiøs lokal tovholder til en fireårig stilling. Tovholderen skal være med til at opbygge det lokale sekretariat, opbygge og vedligeholde netværk og relationer til lokale aktører, kommunikere bredt om initiativet mv.

Læs mere om jobbet på Lejre Kommunes hjemmeside. Der er ansøgningsfrist den 12. juni.

Fyraftensmøde 8. juni

Den 8. juni inviterer kommunen interesserede foærldre og unge, foreninger, erhvervsdrivende m.fl. til fyraftensmøde kl. 17-18.30 i Det Gamle Mejeri, Bygaden 20 i Lejre.

Borgemester Mette Touborg byder velkommen. Ventilen og headspace Roskilde giver perspektiver på ensomhed, og SUS fortæller om, hvordan man kan deltage i arbejdet mod ensomhed og mistrivsel blandt børn og unge i Lejre.

Læs mere om fyraftensmødet på Lejre Kommunes hjemmeside. Tilmelding til SUS på mail sus@sus.dk – gerne inden den 3. juni.