et-lettereliv_orange-622x267 19. januar 2016

Jobopslag: Projektleder til 'Et Lettere Liv' i Helsingør

Helsingør Kommune og SUS arbejder sammen om 'Et Lettere Liv', der skal skabe bedre trivsel og mindske overvægt blandt børn og unge. Projektet søger en lokal projektleder, der kan drive initiativet.

Stadig flere børn og unge i Helsingør Kommune bliver overvægtige.

Det vil kommunen gerne gøre noget ved. Men der er behov for at tænke nyt og anderledes for at få fat om problemets rødder, som ofte forgrener sig vidt.

I projekt ‘Et Lettere Liv’ samles aktører på tværs af kommune, lokale og frivillige foreninger, virksomheder og andre for i fællesskab at tage aktivt ansvar for at forbedre trivslen og mindske overvægt blandt børn og unge. Projektet afprøver arbejdsformen collective impact som en ny tilgang i dansk sammenhæng til at løse komplekse problemstillinger.

Projektleder med base i Helsingør

‘Et Lettere Liv’ er kommet godt fra start, og der er mange interesserede, der gerne vil bidrage. Projektet mangler nu en dygtig og ambitiøs lokal projektleder, der kan sætte sejl og drive initiativet.

Læs jobopslaget her – der er ansøgningsfrist den 4. februar.

Et Lettere Liv gennemføres i samarbejde med SUS og er finansieret af Helsefonden, som har bevilget 15 mio. kr. til at afprøve arbejdsformen collective impact i to kommuner – med det overordnede mål at  bryde den negative sociale arv.