Nyborg Fængsel2 27. september 2017

"Jeg har fået min familie igen"

Da Jesper kom i fængsel, cuttede han den sidste forbindelse til alt og alle. Her godt to år og en netværksrådslagning senere har han fået kontakt til sin gamle plejefamilie igen og har netop været på sin første ledsagede udgang. Det har givet nyt fokus og håb for fremtiden.

September 2016: Bordet i mødelokalet i Nyborg Statsfængsel er dækket med kaffe, sodavand og sandwich. Jesper har sommerfugle i maven. I de to år, han har siddet i det lukkede fængsel, har han ikke haft besøg af nogen. Og det er omkring 15 år siden, han har set sine plejeforældre, som han har invitereret til netværksrådslagning i dag. Hvordan skal det gå?

– Det gik, som jeg håbede! De var oprigtigt glade for at se mig. De ville gerne vide alt muligt – hvad der var sket i mit liv, siden vi havde set hinanden, hvordan jeg var havnet her. Og jeg skulle høre, hvordan det gik hos dem og med deres tre børn. Den yngste var lige blevet konfirmeret, de havde billeder med. Det var positivt.

Inden mødet havde Jesper taget tilløb et stykke tid.

Det gik, som jeg håbede! De var oprigtigt glade for at se mig. De ville gerne vide alt muligt – hvad der var sket i mit liv, siden vi havde set hinanden

– Jeg hørte om netværksrådslagning fra Louise og Hans fra Cafe Exit, som holdt et foredrag i fængslet. Hans har selv siddet inde, og hans situation lignede min. Jeg kunne spejle mig i det, han fortalte. At livet godt kan blive godt igen, fortæller Jesper, som er 37 år og afsoner en dom på 12 år for grov kriminalitet.

– Den første tid i fængslet var jeg lidt af en lonely wolf. Jeg havde skubbet alle fra mig. Og i to år havde jeg ikke besøg. Jeg har en lang fængselsdom foran mig og begyndte at tænke over, at jeg ikke havde nogen mennesker i mit liv. Ingen kan klare sig alene.

Hvem er de vigtigste i mit liv?

Efter foredraget fik Jesper en god snak med Louise Warning. Hun er ansat som socialkoordinator i foreningen Exit, der støtter indsatte og tidligere indsatte i at starte på en frisk. I Nyborg Statsfængsel er en af hendes opgaver at holde netværksrådslagninger med indsatte.

Netværksrådslagning (se boks) er kort fortalt et møde, hvor familie og/eller venner samles og drøfter nogle spørgsmål, som den indsatte har defineret på forhånd. Ofte handler det om relationen til familien, og om hvad der skal ske, når man kommer ud af fængslet.

Det gjorde det også for Jesper. Han ville gerne finde ud af, hvem der var vigtige for hans liv, og hvad han ville arbejde henimod fremover. Jesper kender ikke sin biologiske familie, så de var ikke inde i billedet. Dem han allerhelst ville se, var hans plejefamilie nummer to, som han boede hos i knap to år, men ikke havde set siden han var først i 20’ene. Dem ville han gerne ville have kontakt til igen.

Efter lidt detektivarbejde fandt Louise Warning frem til familien på Sydsjælland. Hun besøgte dem med en invitation fra Jesper. Familien blev chokerede over at høre, at han sad i fængsel for grov kriminalitet. Men de var glade for at høre fra ham og åbne overfor at mødes.

En fælles kontrakt

Jesper satte selv dagsordenen for mødet. Han ville gerne tale med plejefamilien, om der var grobund for at genoprette kontakten. Og hvordan den i så fald skulle være. Han ville også høre, om det var muligt at få udgangsadresse til plejefamilien. En udgangsadresse er nødvendig for, at han kan søge ledsaget udgang fra fængslet.

På mødet viste det sig hurtigt, at begge parter gerne ville hinanden. Jesper og familien talte sammen i to timer, inden de nåede til selve ’dagsordenen’. Og mødet endte med, at de lavede en konkret aftale.

– Vi aftalte, at vi skulle ringe sammen en gang om ugen, og at de skulle komme på besøg en gang om måneden. Det blev skrevet ned i en kontrakt, og det var fint. Det gav en gensidig forpligtelse.

Efter tre måneder mødtes familien og Jesper igen og så på kontrakten: Hvordan er det gået? Er der noget, der skal ændres?

Jeg har fået et andet fokus. Jeg er blevet mere bevidst om, hvad det betyder at kæmpe for det, der betyder noget.

– Det var lidt underligt i starten, men det er gået godt. Jeg ringer hver uge, og de kommer troligt og besøger mig. Vi besluttede at fortsætte. Og nu har jeg lige haft mig første ledsagede udgang – fire timer ude. Det var dejligt, selvom man ikke er 100 procent sig selv, når man har en vagt med. Jeg har fået min familie igen! Og min plejesøster har også fået udgangsadresse.

Positive bivirkninger

Netværksrådslagningen har sat gang i flere gode ting.

– Jeg har fået et andet fokus. Jeg er blevet mere bevidst om, hvad det betyder at kæmpe for det, der betyder noget. I den første tid i fængslet var jeg helt lukket. Jeg havde skjoldet oppe og ville ikke lukke nogen ind. Men du kan altid vælge at gøre noget, der er godt for dig, siger Jesper, der ikke tøver med at anbefale netværksrådslagning til andre.

– Mit eksempel er ekstremt, fordi jeg ikke har haft kontakt til familien i næsten 15 år. Jeg har begrænsede muligheder for selv at gøre noget fra fængslet, så det var enormt vigtigt og rart at have Louise til at gøre arbejdet for mig. Vi har stadig kontakt, og Louise følger med i, hvordan det går.

– Det er vigtigt for mig også at kunne give noget den anden vej, når jeg bliver løsladt. At være til stede med familien og ikke altid have så travlt – ikke altid være på vej ud til en fest, som jeg var før.

– Jeg håber jeg kan bevare fokus på det, der betyder noget for mig. Jeg har tidligere været ude at sejle, og det giver mig ro. Jeg har fundet ud af, at jeg gerne vil være skibsofficer og er begyndt at læse hf i fængslet. Jeg har gennemført misbrugsbehandling, og om et stykke tid kan jeg søge til et halvåbent fængsel. Der har været en masse positive bivirkninger.

Vi mødte Jesper i juni 2017. Siden er han overført til halvåbent fængsel og er startet på VUC-fag. Jesper er ikke mandens rigtige navn.

Se også
I videoen her fortæller Jønne, tidligere indsat, og hans ven Andreas om, hvad de har fået ud af at deltage i en netværksrådslagning