staevne-2013-e1426609776607-1 17. marts 2015

Invitation: Stævne for erfarne voldsforebyggere

Vold som Udtryksform inviterer arbejdsmiljørepræsentanter og konsulenter, ledere og medarbejdere til stævne med fokus på inspiration og erfaringsudveksling. Det foregår den 9. og 10. juni i Middelfart.

Brænder du for voldsforebyggelse, og kan du se værdien i at dele viden og erfaringer med andre?

SUS’ projekt Vold som Udtryksform inviterer igen i år til stævne for inspiration, erfaringsudveksling og idéudvikling.

Stævnet er for erfarne voldsforebyggere – arbejdsmiljørepræsentanter, arbejdsmiljøkonsulenter, ledere og medarbejdere.

Med stævnet ønsker vi at skabe nogle gode og inspirerende rammer for erfaringsudveksling og idéudvikling. Og at bidrage til yderligere gejst og energi til arbejdet med at forebygge vold på arbejdspladser.

Du er en del af programmet

Deltagerne forpligter sig til at bidrage aktivt til stævnet, ved at holde et oplæg, indgå i refleksionsrunder, dele erfaringer mv. Derfor er det vigtigt, at du ved tilmelding giver besked om, hvad du ønsker at bidrage med – og hvad temaet for dit eventuelle oplæg er.

Vi sammensætter programmet på baggrund af tilmeldingerne.

Det praktiske

Stævnet holdes fra tirsdag 9. juni til onsdag den 10. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart.

Pris: 1650 kr.

Tilmelding senest den 29. april. Bemærk, at der er et begrænset antal pladser.

Send din tilmelding til sus@sus.dk – skriv ’stævne’ i emnefeltet.
Oplys navn, titel, arbejdssted og adresse, telefon samt EAN-nummer.
Husk også nogle linjer om dit bidrag til stævnet – tema for oplæg eller andet.

Efter tilmeldingsfristen vender vi tilbage og aftaler nærmere om dit bidrag. Ca. 3 uger før stævnet sender vi detaljeret program og deltagerliste.

Hent invitation som pdf.