Fyraftensmøder om ensomhed blandt unge

Arbejder du med unge ensomme og har du brug for ny inspiration?

Ungdomsforeningen Ventilen og Socialt Udviklingscenter SUS inviterer i november til to fyraftens-inspirations-møder i henholdsvis Århus og København.

Værktøjer mod ensomhed

På møderne vil Ventilen holde et kort oplæg om ensomhed og præsentere en ny hjemmeside med værktøjer til at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge.

‘Værktøjskassen’ er udviklet i projekt Netværk – Sådan! Et treårigt udviklingsprojekt, som Ventilen har gennemført i samarbejde med Kolding, Odense og Næstved Kommuner samt Socialt Udviklingscenter SUS.  Kommunerne har sat en række pilotprojekter i gang for at inkludere ensomme unge i det lokale fritidsliv.

Fyraftensmøder – tid og sted

Fyraftensmøderne henvender sig til alle, der arbejder med unge, og som gerne vil være klogere på de problemer, der knytter sig til ensomhed blandt unge.

Fyraftensmøderne holdes:
Den 14. november, Klostergadecenteret i Århus, kl. 16.30-18.00 – hent invitation
Den 15. november, Kofoeds Skole i København, kl. 16.30-18.00 – hent invitation

Tilmelding sker via Ventilens hjemmeside.