Aktuelt

Folkemøde: Eksperter lyttede til unge

“Jeg var heldig at have en god folkeskolelærer og en venindes mor, som blev min mentor. Jeg havde aldrig stået her i dag, hvis det ikke havde været for de to personer”.

Sådan lød det fra Nina Smith, professor i nationaløkonomi og formand for Reformkommissionen, da partnerskabet “En vej til alle” holdt debat på sidste uges folkemøde om, hvordan vi som samfund skaber nye og oversete veje til unge uden for job og uddannelse.   Her fik Nina Smith også overrakt partnerskabets ‘gave’ til kommissionen: Et indspil med et stærkt ungeperspektiv og med bud på virksomme ingredienser, som kommuner, civilsamfundsorganisationer og virksomheder allerede lykkes med i dag for at flytte unge væk fra kanten og ind i vores fællesskaber.

Samtidig var der debat på scenen, hvor en række unge erfaringseksperter gav deres perspektiver på problemstillingen – sammen med bl.a. Nina Smith og Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne– og Undervisningsudvalg.

“Jeg har mødt jer unge i mange sammenhænge – og I har gjort et uudsletteligt indtryk på mig. Jeg er ydmyg overfor denne opgave, som er svær. Og hvis vi skal lykkes, så er der mange, der skal arbejde sammen om at løse det her,” lød appellen fra Nina Smith, der skal aflevere kommissionens næste rapport til september.

”En Vej til Alle” er: Modstrøm – Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGUAkademiet for Social InnovationCopenhagen Dome – Videnscenter for SocialøkonomiBikubenfondenTuborgfondet og SUS – Socialt Udviklingscenter 

47.000 unge står uden for job og uddannelse. Det er ikke de unges problem – det er et samfundsproblem, som kun kan løses sammen med unge og på tværs af det offentlige, civilsamfund og erhvervsliv. Det er baggrunden for et helt nyt partnerskab ”En Vej til Alle”, som SUS er medstifter af.

Læs om partnerskabet

Et indspil til Reformkommissionen, beslutningstagere og aktører på området. Erfaringer og perspektiver fra unge, viden om virksomme ingredienser i nytænkende ungeindsatser og ideer og perspektiver fra mere end 40 ledere og organisationer på tværs af samfundet.

Et samfund med uforløst potentiale

Hvad siger unge selv om vejen fra skolen til uddannelse og job? SUS har lavet en involveringsproces med 49 unge erfaringseksperter om udfordringer og barrierer på vejen gennem grundskole og ungdomsuddannelse. De har samskabt viden og input til, hvor Reformkommissonen skal vende blikket – hvis de vil lytte til unge.

Ungefortællinger