storbylandsbyen1-e1432656537525 27. maj 2015 (Foto: Frederik Riis)

Fællesskab i Storbylandsbyen: “Vi har et øje på hinanden”

I Storbylandsbyen ved Aarhus bor mennesker med forskellige udfordringer og ressourcer. Her er fællesskab og omsorg for hinanden. Men fællesskabet kommer ikke af sig selv.

– Når jeg ser bort fra mine mentale issues, så er det ideelt for mig at bo her. Jeg har fået det fællesskab, jeg har savnet. Og jeg nyder naturen og beliggenheden. Fordi jeg har en datter på 9 år, var jeg heldig at få en at de store boliger på tre værelser.

Det fortæller 58-årige Torben Theill, beboer i Storbylandsbyen ved Aarhus.

Når Torben åbner døren fra sin stue, går han direkte ud i haven og har kig til naboen og resten af landsbyen. På den anden side af huset holder hans campingvogn. Den boede han i en periode, hvor han var boligløs efter en tvangsauktion og sygemeldt med depression.
Når Torben åbner døren fra sin stue, går han direkte ud i haven og har kig til naboen og resten af landsbyen. På den anden side af huset holder hans campingvogn. Den boede han i en periode, hvor han var boligløs efter en tvangsauktion og sygemeldt med depression.

Det var en sagsbehandler i kommunen, der gjorde Torben Theill opmærksom på Storbylandsbyen.

– Han gjorde meget ud af at fortælle om ideen med fællesskabet, og at beboerne består af 50 pct. ‘almindelige’ og 50 pct. ‘udsatte’ – eller hvad vi nu skal kalde folk. Det tiltalte mig med det samme. Jeg har tidligere boet i bofællesskab og kollektiv, og jeg havde brug for socialt samvær, siger 58-årige Torben Theill.

Torbens 50 kvadratmeter er godt udnyttet. Han er gør det selv-mand, så det tæller også på plussiden, at der mulighed for at bygge videre på huset og selv anlægge grunden. Fx har han har planer om, er at udvide terrassen og plante masser af krydderurter i kasser.

Omvendt integration

Ideen om en Storbylandsby, hvor forskellige mennesker med forskellige ressourcer sammen skal skabe et socialt bæredygtigt boligområde, blev født i SUS for næsten 20 år siden. Politikerne i Aarhus var velvillige, boligselskabet var med på ideen, men økonomien spændte ben. Forrige år lykkedes det endelig at finde en løsning, der også er økonomisk bæredygtig, og i sommeren 2014 flyttede beboerne ind i Storbylandsbyen.

Halvdelen af dem er visiteret af kommunen, nogle er tidligere hjemløse og har levet på gaden, andre har sociale eller psykiske problemer af forskellig art. Den anden halvdel kommer fra boligselskabet Østjysk Boligs almindelige venteliste. På den måde bygger Storbylandsbyen på ideen om omvendt integration.

– I hverdagen tænker jeg ikke over, om folk er fra den ene eller den anden liste. Men man skal ville fællesskabet og have lyst til at have en lidt større berøringsflade, end man normalt har i en almindelig boligafdeling. Jeg synes, vi er gode til at bruge hinanden og vise omsorg for hinanden, siger 46-årige Lene Akselsen, som er formand for afdelingsbestyrelsen i Storbylandsbyen og bor her sammen med sin mand.

Omsorgen viste sig blandt andet, da en af beboerne var ved at blive smidt ud af sin bolig, fordi han ‘tændte af’ over for viceværten en dag, hvor han var frustreret over byggesjusk. Her gik de øvrige beboere ind og hev fat i boligselskabet og fandt en løsning sammen.

Praktisk bøvl tager kræfter fra fællesskabet

Storbylandsbyen bygger på ideen om fællesskab, men det kræver noget at sparke det i gang og holde det i live:

– Vi har holdt en arbejdsweekend, fælles sankthans og julefrokost og forsøgt med tirsdagskaffe. Vi vil gerne lave flere fælles aktiviteter, men det er svært at få folk til at byde ind med ideer, siger Lene Akselsen.

storbylandsbyen-arbejdsdag-e1432658066384
Arbejdsdag i Storbylandsbyen. (Foto: Frederik Riis)

Og så har der været en masse praktiske problemer, som har fyldt i den første tid og taget kræfter fra fællesskabet, fortæller hun. Byggefirmaet gik konkurs, så der var mange lappeløsninger, da beboerne flyttede ind i husene sidste sommer. Området er stadig meget mudret og kræver gummistøvler året rundt. Og den 800 meter lange grusvej, der fører ind til Storlandsbyen er uden lys. Det er også bøvlet, at der ikke er offentlig transport i nærheden.

– Den største udfordring har faktisk ikke været fællesskabet, men praktiske problemer med byggeriet. Det er en vigtig erfaring, siger Lene Akselsen.

De ‘almindelige’ visiteres ikke

Torben Theill er enig, og han peger på endnu en udfordring:

– Når kommunen visiterer til Storbylandsbyen, bliver man ’screenet’, for at se om man passer ind. Det gælder ikke for dem, der kommer fra ventelisten i boligselskabet. Det giver loven ikke mulighed for. Jeg synes, der burde være dispensation. Hvis man skal have en social opfindelse som Storbylandsbyen til at blive en succes, må man have lovgivningen med. Hvis man skal bo her, er det vigtigt, at man ved, hvad man går ind til og har lyst til at være en del af fællesskabet.

Man kan godt rejse sig!

I Storbylandsbyens fælleshus er der fælleslokale, køkken og vaskeri. Her har ‘bostøtterne’ fra Aarhus Kommune åben rådgivning to gange, og her har viceværten sit kontor. Han tager sig både af sociale udfordringer og praktiske gøremål. 41-årige Johnny Hansen, der også er beboer i Storbylandsbyen, hjælper til med det praktiske, han har selv tilbudt sin arbejdskraft.

– Jeg spurgte Jørn (viceværten, red.), om jeg kunne have nogle timer. For ikke at komme til at isolere mig i min bolig er jeg nødt til selv at gøre noget, fortæller Johnny, der er på førtidspension.

Inden han flyttede ind i Storbylandsbyen boede han i et bofællesskab under psykiatrien i 10 år.

– På et tidspunkt var jeg oppe at ryge 125 gram hash om dagen, jeg har også prøvet kokain og speed. Men man kan altså godt rejse sig! Jeg trængte til at flytte fra bofællesskabet og for mig selv og få mere ansvar. Og jeg var heldig at få et hus herude, fortæller Johnny, som ikke har fortrudt springet.

– Jeg er glad for at bo her – og her er gode naboer. Jeg synes, det er vigtigt, at man taler med sine naboer og ikke bare lukker døren. Her har vi lige et øje på hinanden.


Den 28. maj holder SUS’ direktør Per Holm og beboer i Storbylandsbyen Betty Ihler oplæg om Storbylandsbyen på KL’s social- og sundhedspolitiske forum i Aalborg.

Socialt Udviklingscenter SUS fik ideen til at etablere Storbylandsbyen for snart 20 år siden. Siden har vi arbejdet på at realisere den i tæt samarbejde med Aarhus Kommune og først Andelsboligforeningen Alboa siden Østjysk Bolig. Arbejdet med at udvikle Storbylandsbyen har gennem alle årene været støttet af Helsefonden. SUS står for erfaringsopsamling fra Storbylandsbyen og er sparringspartner i forhold til at etablere et godt socialt miljø.