Mathias Bruhn Lohmann

Mathias Bruhn Lohmann

Udviklingschef, antropolog, MSc in Global Development Mobil 5090 1105 mbl@sus.dk  

Jeg har igennem mange år arbejdet med social innovation og sociale eksperimenter, og så har jeg i de senere år været optaget af relationel velfærd og andre mere radikale bud på, hvordan vi gentænker vores velfærdssamfund med tillid, relationer, brugerindflydelse og helhedsorientering som nøgleord.

Jeg har særligt arbejdet på beskæftigelsesområdet og har været med til at designe og gennemføre en række vigtige og nyskabende projekter, som Langtidsledige tager teten og Opgang til Opgang i Aarhus Kommune, Vindmøllen (Energi til hinanden) og Uddannelseshuset i Esbjerg Kommune, og Kollektive ungebudgetter i Randers Kommune og Herning Kommune.

Derudover har jeg været med til at designe og drive storskala-programmet De små børns Bornholm, som fortsat er i gang med en stor omstilling af den samlede indsats over for de mange sårbare småbørnsfamilier på øen. En omstillingsproces, som fint afspejler, hvad jeg er optaget af i SUS: At vi tager udgangspunkt i borgernes erfaringer, ønsker og behov og designer nye løsninger og eksperimenterer i tæt og respektfuldt samarbejde med både dem og med risikovillige ledere og medarbejdere, der er med på at tænke nyt og gøre det bedre.

BAGGRUND

Jeg har en BSc i antropologi og en MSc i Global Development fra Københavns Universitet. Jeg har læst international politik og udvikling på UBC i Vancouver, været næstformand i den studenterdrevne organisation DANSIC og arbejdet et halvt år i London hos organisationen SIX, som er et globalt netværk for social innovation. Jeg var ansat i Social+ fra 2013 til 2016 og har siden arbejdet i SUS, hvor jeg i dag udgør SUS’ én-mands satellit i Jylland.

NÅR JEG IKKE ER I SUS …

… er jeg at finde i den lille østjyske landsby Gl. Rye, hvor min kone og jeg bor med vores to drenge Niels og Johan. Her går det meste af tiden med at læse børnebøger, spille brætspil og hænge vasketøj op … og så med at finde små tidslommer til at få en øl med kammeraterne, fotografere landskaber, køre mountainbike, lære at spille klaver eller tage på ture i vores gamle campervan.