Aktuelt

NYHED 12.05.2022


Ekspertfilm om senfølger efter seksuelle overgreb

Hvordan kan vi blive bedre til at identificere og hjælpe mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen eller ungdommen?

Det tema var på dagsordenen, da Socialstyrelsen og Socialt Udviklingscenter SUS 21. april 2022 inviterede til konference i Nyborg.

Konferencen, der henvendte sig til et bredt udsnit af ledere og fagprofessionelle, satte bl.a. fokus på, hvordan vi som fagprofessionelle møder og hjælper voksne med senfølger efter seksuelle overgreb tidligere i livet. Omkring 200 deltog i konferencen, der hurtigt blev fuldt booket.

Fire film fra konferencen

Alle hovedoplægsholdere blev interviewet, så gik du glip af dagen, har du nu chancen for at høre de vigtigste pointer i filmene – se de fire film ved at scrolle ned på siden.

Helle Cleo Borrowman, forperson i Landsforeningen SPOR, fortæller om, hvorfor det er vigtigt med mere viden om senfølger.

Den norske professor i folkesundhed Anna Luise Kirkengen giver sit bud på, hvad fagpersoner skal være opmærksomme på, når det gælder voksne med senfølger.

Seniorforsker Jacob Hvidhjelm, Region Hovedstadens Psykiatri, fortæller, hvordan du som fagprofessionel kan få et mere traumebevidst fagligt fokus i dit arbejde.

Psykolog Lars J. Sørensen giver perspektiver på, hvordan vi kan forstå skam hos mennesker med overgrebserfaringer.

Hilsen fra ministeren

I en videohilsen til deltagerne påpegede social- og ældreminister Astrid Kragh bl.a., at seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen kan resultere i lavt selvværd, problemer med egen krop, stofmisbrug og hjemløshed.

”Vi skal derfor som samfund sørge for, at der er den rette hjælp, når traumerne fra barndommen indhenter det voksne menneske”, sagde ministeren, da hun bød velkommen i sin videohilsen på dagen.

Derfor vedtog et bredt politisk flertal i sommeren 2021 en handlingsplan, der skal sikre en bedre og mere koordineret indsats til mennesker med senfølger efter overgreb, fortalte ministeren.

Konferencen var en del af handlingsplanens fokus på at udbrede viden om området.

 

Forklædt som normal

Forklædt som normal

Helle Cleo Borrowman, forperson i Landsforeningen SPOR, fortæller her om, hvorfor det er vigtigt med mere viden om senfølger, især når man er fagprofessionel.

Se interview
Traumebevidst tilgang

Traumebevidst tilgang

Seniorforsker Jacob Hvidhjelm, Region Hovedstadens Psykiatri, fortæller, hvordan du som fagprofessionel kan få et mere traumebevidst fagligt fokus i dit arbejde.

Se interview
Traumer og kroppen

Traumer og kroppen

Den norske professor i folkesundhed Anna Luise Kirkengen giver sit bud på, hvad fagpersoner skal være opmærksomme på, når det gælder voksne med senfølger.

Se interview
Skam og senfølger

Skam og senfølger

Psykolog Lars J. Sørensen har mangeårig erfaring fra psykiatrien og giver perspektiver på, hvordan vi kan forstå skam hos mennesker med overgrebserfaringer.

Se interview