Kan man designe en revolution?

Når et barn bliver født på Bornholm, er der større sandsynlighed for, at det vokser op i en familie, der befinder sig i en udsat position i samfundet, end mange andre steder i Danmark. Men behøves det være sådan?

Det spørgsmål har et meget ambitiøst og storstilet program på øen nu arbejdet med i et par år. Programmet, De Små Børns Bornholm, er et lille stykke danmarkshistorie.

For det er det første af sin slags, som i så stor skala, med så mange involverede – og med en gennemgående innovativ rød tråd – er i gang med at vende en samfundsudvikling. Ved at fokusere på dem, der skaber fremtiden: De mindste bornholmere.

Bag projektet står Bornholms Regionskommune, Egmont Fonden og SUS.

Sammen er de i gang med at udvikle og afprøve indsatser, der kan løfte hele småbørnsområdet på Bornholm på alle leder og kanter.

Uanset om det er at styrke den pædagogiske praksis i øens børneinstitutioner eller den helt tidlige indsats ved graviditet og fødsel. Om det handler om at få skabt reelle samtaler mellem småbørnsforældre og øens politikere ved at lave lytte-sessions. Eller at skabe en helt ny bevægelse og stærkt fællesskab fra bunden: Bornholms Børnealliance.

Grundtanken er, at støtten til børn og forældre på Bornholm skal rykkes helt tæt på småbørnsfamiliernes liv og hverdag.

Og at når man inddrager både familier, fagpersoner, myndigheder og civilsamfund i et ligeværdigt samarbejde, så skabes der grobund for markante forandringer, der både kommer børnene, deres familier og resten af det bornholmske samfund til gavn. Og på sigt: Andre lokalsamfund og kommuner i Danmark med lignende problemstillinger.

• De dele af velfærdssystemet, som er sat i verden for at støtte mennesker med behov for hjælp i svære livssituationer, kommer til tider til kort – vi opnår ikke de resultater, vi ønsker. Derfor er der brug for at skabe og afprøve nye veje frem. Der skal skabes nye sociale løsninger, der passer til tiden og menneskene. Det kan være radikale nye løsninger og tilgange, eller det kan handle om at tilpasse og justere eksisterende indsatser og koncepter.
• Vi skal turde udforske det ukendte, sætte os selv mere på spil og være mindre prædefinerende i vores måde at løse problemer på i samfundet for at udvikle nye løsninger. Det kræver, at der arbejdes opfinderfagligt og sættes rammer for eksperimenter, som skaber læring om, hvad der virker og ikke virker, inden vi fører idéer ud i livet i større skala.
• Kommuner, organisationer og fonde skal være villige til at indgå i samarbejder, hvor man ikke på forhånd er helt sikre på, hvilke aktiviteter der sættes i gang, eller hvilke resultater, man ender med. Det er grundlaget for at udvikle nye løsninger, der står på de levede erfaringer, borgerne har – og som gør op med det, der ikke virker. Hvis vi skal skabe forandring i samfundet, systemer og menneskers livsvilkår, skal det ske med et klart afsæt, udforskning og afprøvning, der leder til mere bæredygtige løsninger, end dem vi kender i dag.