dilemmaspil_case Brugerindflydelse Illustration: GLAD tegnestue

I mine sko - dilemmaspil om brugerindflydelse

Spillet giver et indblik i de dilemmaer, en anbragt ung kan støde på i sin familie og i mødet med 'systemet'.

I dag er det min fødselsdag, nu er jeg femten år. Dagen er gået bedre end frygtet. Far og hans familie blev væk, så det var bare mor, mormor og mig, der sad og spise pizza. Mor var næsten i godt humør. I hvert fald indtil mormor gik …

Sådan begynder historien i dilemmaspillet I mine sko, som handler om at være ung og anbragt uden for hjemmet. Spillet giver et indblik i de dilemmaer, en anbragt ung kan støde på i sin familie og i mødet med ’systemet’. Spillet fører læseren gennem en historie, og læserens valg undervejs afgør, hvordan historien udvikler sig.

Historien er opdogtet, men er baseret på virkelige situationer. Spillet er blevet til på baggrund af interviews med tidligere anbragte unge.

Spillet er udviklet som led i projekt Platform for Brugerindflydelse.