ligelyst2-case Øvrige Foto: Maria Fonfara

Ligelyst - sex, kærlighed og handicap

Hvordan får man en kæreste? Kan man blive gravid af at knalde? Hvordan virker en p-stav?

Det var nogle af de spørgsmål underviserne i projekt LigeLyst mødte, i de to år, hvor de rejste rundt i landet og tilbød målrettet seksualundervisning og -oplysning til unge med handicap – på bosteder, højskoler, den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), festivaler og andre steder. Mere end 1200 unge fik fået undervisning og rådgivning i projektperioden.

Metodekatalog målrettet unge med handicap

Med afsæt i erfaringerne fra undervisningen har SUS og Sammenslutningen af Unge med Handicap udarbejdet et metodekatalog med fokus på temaer, som optager unge: At få en kæreste; Lyst; Grænser; Krop og anatomi; Prævention og sexsygdomme; Sex, onani og sexlegetøj; Homo-, bi- og transseksualitet; Ønsket om at få børn.

Til hvert tema er der en kort introduktion samt ideer til metoder, redskaber og øvelser, som lærere og pædagoger kan bruge i seksualundervisningen, til fx at tale om kærester, sex og kroppens udvikling. Find kataloget på ligelyst.dk