kom-videre-mand_case Frivillighed og samskabelse

Kom Videre Mand

Omkring 100 mænd har deltaget i Kom Videre Mands selvhjælpsgrupper om skilsmisseproblemer, arbejdsløshed og stress. Forløbene har ført til, at mændene er blevet markant mere tilfredse med deres liv.

Hvorfor går mænd ikke i selvhjælpsgrupper? I projekt ‘Kom Videre Mand’ har SUS og FriSe undersøgt, hvordan selvhjælpstilbud skal være, for at mænd opnår ‘ligestilling’ med kvinder på dette område.

Vi har udviklet et selvhjælpstilbud til mænd i krise som følge af skilsmisse, arbejdsløshed eller stress. Konceptet lyder: Otte mænd mødes en gang om ugen i otte uger i en selvhjælpsgruppe. Hver uge tager de et nyt emne op til diskussion. Emnerne er udviklet af mænd til mænd for at give værktøjer til at komme videre. Gruppen ledes af en frivillig mandlig gruppeleder.

Mændene bliver markant mere tilfredse med livet

SUS har i projektperioden løbende undersøgt mændenes forventninger til og udbytte af gruppeforløbet. Undersøgelserne viser, at deltagerne blve markant mere tilfredse med livet over de otte uger, forløbet i gruppen varede. Deltagernes engagement med familie, venner og andre sociale relationer steg også i perioden – hvilket mændene peger på har særlig stor værdi.

Mandekrisecentre landet over arbejder nu på at implementere konceptet.

Læs artikel: Hvor går man(d) hen når livet bider?