headspace_case Forebyggelse og tidlig indsats

headspace - rådgivning for unge

headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Ingen problemer er for store eller små, og alt foregår på de unges præmisser.

Konflikter med kæreste eller venner. Problemer med ensomhed, lavt selvværd eller angst. Brug for praktisk hjælp til at søge SU eller gå på kommunen.

Hos headspace lægger rådgiverne ører til børn og unges små og store udfordringer og giver rådgivning og hjælp til at komme videre, inden problemerne vokser sig store.

headspace adskiller sig fra mange andre tilbud til børn og unge ved, at frivillige og professionelle arbejder sammen om rådgivning til de unge. Mange af rådgiverne er selv unge.

Kommer fra Australien

headspace er et initiativ under Det Sociale Netværk. Der  er headspacecentre i 10 byer.

SUS har samarbejdet med Det Sociale Netværk i etableringsfasen. Vi deltog i opbygningen af headspaces centrale sekretariat og var med til at oversætte headspace-konceptet til dansk sammenhæng. Vi er fortsat med i styregruppen.

Ideen til headspace stammer fra Australien, hvor centrene kører med stor succes. Det danske headspace er støttet af VELUX FONDEN og Det Obelske Familiefond samt en lang række lokale fonde.