annie-spratt-Pp2XOLkS5Jg-unsplash Foto: Annie Spratt/Unsplash
I gang

Design og test af måleredskab til familiebehandling

Redskabet skal styrke dialogen med familier om deres udvikling og skabe læring om, hvad der virker.

Projektet handler om at designe, beskrive, teste og tilpasse et måleredskab, der kan styrke dialogen med familier om deres udvikling, skabe læring om, hvad der virker (og ikke virker), samt synliggøre effekten af den familiebehandling, Memox leverer.

Måleredskabet er udviklet i samarbejde med faglige koordinatorer og konsulenter (familiebehandlere) i Memox og rådgivere og ledere fra henholdsvis Roskilde og Vejle kommuner, som er med til at afprøve måleredskabet.

Måleredskabet bliver testet med ca. 15 familier, hvorefter det endelig tilpasses, så det på sigt kan bredes ud til alle de familier, Memox samarbejder med i landet.