Comeback Sociale eksperimenter

Comeback Industries

Det er mere end vanskeligt at finde arbejdsåbninger til unge, der er kommet ud af et kriminelt fællesskab med en plettet straffeattest. Og et job er en af de vigtigste faktorer for at modvirke tilbagefald til den kriminelle løbebane.

Grundidéen bag Comeback Industries er at skabe en sikker ramme for de unge, så de kan skabe deres egne arbejdspladser ved at starte virksomheder inden for rammerne af Comeback Industries som kooperativ koncern og praksisfællesskab. De unge skal have gennemført præventiv-, socialiserings- og misbrugsprogrammer i rehabiliteringstilbuddet Comeback. Udover virksomheder startet af tidligere Comeback-brugere, vil Comeback Industries endvidere drive et antal mindre virksomheder, hvor brugerne fra Comeback kan ansættes.

SUS’ afdeling Social+ har medvirket til at udvikle Comeback Industries.