Privatsnak Øvrige
I gang

Evaluering af Sexlinien.dk og Privatsnak.dk

Sex & Samfund rådgiver børn og unge via hjemmesiderne sexlinien.dk og privatsnak.dk. Til begge hjemmesider er tilknyttet chat- og telefonrådgivning samt en brevkasse.

Evalueringens formål er at undersøge websiderne og de tilknyttede funktioner, herunder brugernes adfærd og oplevelse af hjemmesiderne samt brugeroplevelsen af telefonrådgivning, chat og brevkasse. Evalueringen vil desuden pege på mulige udviklingspotentialer.

Sexlinien for Unge er målrettet unge mellem 15 og 25 år, mens Privatsnak henvender sig til børn/unge mellem 10-15 år. Privatsnak har eksisteret i 1 år, mens Sexlinien med sine 25 år er Danmarks ældste informations- og rådgivningsportal om sex, køn, prævention, følelser, seksualitet, kærlighed, seksuelle rettigheder, krop og sexsygdomme.