blog-janaur (foto: Das Büro)

Opfordring: Borgere og ansatte i fælles front mod vold og trusler

Medarbejdere og borgere har fælles interesse i at undgå vold og trusler - i botilbuddet, på hospitalet, på jobcentret og andre steder. Den interesse gælder det om at udnytte.

Nu skal vagter sikre sygehuse.
Omfattende vold på specialskoler.
FOA: Nedskæringer betyder vold og mobning.
Borgere hænger ansatte ud på nettet.

Nyhedsoverskrifterne taler deres tydelige sprog: Vold og trusler er et alvorligt problem på mange arbejdspladser.  Flere og flere arbejdspladser tager problemet alvorligt – og gør – eller ønsker at gøre – en indsats for at forebygge volden og truslerne.

Voldsforebyggelse handler også om faglighed
Gennem 20 år har vi i projekt Vold som Udtryksform arbejdet med at forebygge vold på arbejdspladser. Vi har i særlig grad haft fokus på social- og sundhedsområdet.

En af de allervigtigste erfaringer, vi har gjort os, er, at hvis vi udelukkende betragter voldsforebyggelse som en disciplin, hvor det handler om at beskytte medarbejdere mod aggressive borgere, brugere og patienter, risikerer vi flere konfrontationer og mere vold. Det er afgørende, at vi har fokus både på medarbejdernes sikkerhed og på at sikre borgere, patienter og brugere en god behandling og en god service.

Voldsforebyggelse handler med andre ord ikke kun om arbejdsmiljø. Det handler i lige så høj grad om kerneydelse – og faglighed.

Brugerindflydelse
En række bo- og servicetilbud til blandt andet mennesker med udviklingshæmning og sindslidelse har i de senere år sat øget fokus på brugerindflydelse. Og erfaringen er, at det har betydet færre tilfælde af vold og trusler.

Brugerindflydelse handler i korthed om indflydelse på eget liv. Det kan handle om, hvilken mad der bliver serveret på bostedet, hvordan borgerens bolig skal indrettes, om regler og rammer – eller om hvem der skal være borgerens eller brugerens  kontaktperson. Hvis ikke brugeren kan se og mærke, at hun har indflydelse på sit liv, føler sig hørt, anerkendt, inddraget – og i øvrigt godt behandlet, øges risikoen for konfrontationer og vold. (Mere om brugerindflydelse på brugerindflydelse.dk).

Fælles interesse mellem borger og ansat
I projekt Vold som Udtryksform har vi det udgangspunkt, at medarbejdere og borgere eller brugere grundlæggende har en fælles interesse i at undgå vold og hvad deraf følger. Sådan ser det ganske vist ikke altid ud. Slet ikke i forbindelse med nogle af de ekstreme situationer, vi har været vidne til gennem de senere år.

Alligevel er jeg overbevist om, at både borgere og ansatte helst var fri for volden og de konsekvenser for udøvere og ofre, som den kan medføre.

Udnyt interessefællesskabet
Den fælles interesse mellem borgere og medarbejdere for at undgå vold, åbner muligheder for forebyggelse, som i dag kun udnyttes på de færreste arbejdsplader på social- og sundhedsområdet.

Som eksempel på, hvordan man kan bruge interessefællesskabet kan jeg nævne et botilbud, hvor medarbejdere og ansatte i fællesskab brugte tid på at diskutere, hvad vold er – og hvordan den kan forebygges. Resultatet blev nedfældet i det, de kaldte en voldsforebyggelsespolitik.

I et andet botilbud deltog medarbejdere og beboere i fælles kurser om konfliktforståelse og -håndtering. Efterfølgende blev en gruppe af medarbejdere og beboere uddannet som konfliktmæglere, som kunne træde til i dagligdagen, om nødvendigt.

Start her!
Hvis ledere og ansatte mener, at fælles voldsforebyggelsespolitik eller kurser om konflikthåndtering ikke er det, der umiddelbart kan eller skal sættes på arbejdspladsens dagsorden, er der andre knap så ambitiøse måder, hvorpå man kan udnytte interessefællesskabet.

Når fx et botilbud for hjemløse og misbrugende mennesker får en ny beboer, kan man – som en del af en visitationssamtale eller via samværet i hverdagen – tale med ham eller hende om erfaringer med konflikter og evt. voldsomme reaktioner og oplevelser. Herigennem kan både medarbejderen som beboeren få vigtig viden om, hvordan eventuelle fremtidige konflikter kan håndteres, så de ikke resulterer i vold og trusler.

Vi spørger borgerne: Hvorfor reagerede du med vold?
I projekt Vold som Udtryksform inviterer vi nu borgere og brugere som har slået eller truet ansatte til at deltage i et dialogmøde. Her spørger vi blandt andet:  ’Hvad fik dig til at reagere med vold eller trusler?’ og ’Hvordan kunne situationen være undgået?’

Vi tror, at møderne kan være med til at give os et større indblik i brugernes erfaringer, oplevelser og holdninger til vold og trusler. Og vi forventer, at den nye viden kan være med til at kvalificere det voldsforebyggende arbejde på arbejdspladser landet over.

God vind i arbejdet med at forebygge vold. Det er der brug for!