ensomhed-tegning

Lad os turde tale om ensomheden

Ung og ensom kan lyde paradoksalt. Ikke desto mindre oplever et stort antal unge i dag at føle sig så ensomme, at det trækker dybe spor ind i deres liv. Første skridt på vejen mod at komme ungdomsensomheden til livs er at turde tale om den. Og det gælder for os alle.

Det er jo ligesom, at nogle får en vinterdepression, fordi det er så koldt, og der ikke er noget lys. Det kan vel blive det samme, hvis man ikke får nok varme fra andre personer. Det er jo også en slags lys.

Sådan fortæller en 19-årig pige, da jeg spørger hende, hvordan hun vil beskrive sin ensomhedsfølelse. Og hun er langt fra den eneste unge, der i dag kæmper med en ensomhed så alvorlig, at den have vidtrækkende konsekvenser både fysisk og mentalt.

Ensom i en meget social verden

Ungdommen associeres ofte med en tid, hvor der er ubegrænsede muligheder og et væld af venner og klassekammerater. Men tallene taler deres tydelige sprog: cirka 6 % af danske unge gymnasieelever er ensomme, hvilket svarer til 1-2 elever i hver gymnasieklasse i gennemsnit.

En ny spørgeskemaundersøgelse fra analyseinstituttet YouGov tegner samme billede: Her svarer 30 % af de unge, at de har eller har haft svært ved at klare hverdagen på grund af personlige problemer.

Det bemærkelsesværdige er, at ensomheden kan være meget svær at få øje på, fordi unge ofte færdes i miljøer, hvor der er mange mennesker – fx i skoleklasser. Det betyder, at den unge ikke umiddelbart fremstår isoleret og derfor risikerer at drukne i de store fællesskaber og føle sig ensom i en meget social verden.

Et af de helt store tabuer

Opskriften på det gode ungdomsliv er for mange at have et stort netværk, en masse venner på Facebook og en telefon, der sjældent ligger stille. Netop derfor kan det være uendeligt svært at indrømme over for sig selv og andre, at man føler sig ensom.

Jeg har skrevet speciale om ungdomsensomhed, og i den forbindelse talte jeg med syv unge, der alle har personlige erfaringer med ensomhed. Efter at have talt med dem stod én ting lysende klart: Ensomhed er noget, vi ikke taler om. At være ensom, særligt når man er ung, er forbundet med en følelse af skam, selvbebrejdelse og ydmygelse.

Ensomhed dækker over et tabu så stort, at en stor andel unge går rundt i mange år uden at turde fortælle andre om deres ensomhed, og de mistrives derfor i stilhed; sætter sig længere væk fra de andre i klassen, melder afbud til festerne eller begraver sig i bøgernes verden.

Når ensomheden bider sig fast

Du kender det. Jeg kender det. Den ubehagelige følelse af ensomhed, der kan snige sig ind på os. Den kan komme, når vi sidder alene derhjemme og hellere ville have selskab. Og den kan komme, når vi er omgivet af mange mennesker, men trods det føler os alene.

Ensomheden har mange ansigter, og det kan betragtes som et eksistentielt livsvilkår, at vi en gang imellem møder den. Men for mange mennesker er mødet med ensomheden ikke blot forbigående eller kortvarigt. Den bliver en fast følgesvend gennem hele livet, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for det enkelte menneske.

Som at ryge 15 cigaretter om dagen

At være ensom gennem en længere periode kan være lige så skadeligt som at ryge 15 cigaretter om dagen (ifølge Det Nationale Forebyggelsesråd). Vores krop reagerer nemlig med øget blodtryk og andre stresssymptomer, der kan være farlige for kroppen. Undersøgelser viser også, at frekvensen af hjertekarsygdomme, Alzheimers og depression stiger betydeligt blandt mennesker, der føler sig ensomme over en længere periode af deres liv.

Og ikke nok med det. Længerevarende ensomhed kan have vidtrækkende psykiske konsekvenser, og nye undersøgelser  om unges trivsel peger bl.a. på, at der er en markant sammenhæng mellem ensomhed og depression, mobning, misbrug eller selvmord.

Alvoren af længerevarende ensomhed er altså til at tage at føle på. Og særligt unge lider under den.

Så hvad kan vi gøre for at bryde med denne problematik? I SUS har vi søgt at skabe en vej ud af ensomheden for de unge ved at lave udviklingsprojektet Netværk – sådan!

Hvordan kan vi hjælpe?

Sammen med ungdomsorganisationen Ventilen Danmark er vi i SUS netop ved at afslutte det treårige projekt ’Netværk – sådan!’, der handler om at integrere ensomme unge i det lokale fritidsliv. Formålet med projektet har været at klæde professionelle og frivillige i Kolding, Odense og Næstved Kommuner bedre på til at kunne spotte og håndtere ensomheden blandt unge.

Som et led i projektet er der bl.a. udviklet en online værktøjskasse, hvor voksne kan finde konkrete værktøjer, gode råd og erfaringer til, hvordan de kan forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge.

Evalueringen af projektet viser, at flere af de pilotprojekter, vi har igangsat, har haft en positiv effekt på de unge, der har været med. Her kan jeg eksempelvis nævne Makkerskaber, der er blevet afprøvet i 7. og 10. klasserne på overbygningsskolen Sjølundsskolen i Næstved for at understøtte mere trivsel og forebygge ensomhed blandt eleverne. Makkerskaber handler kort sagt om, at man får tildelt en makker, man skal sidde ved siden af, give besked om sygdom til, lave gruppearbejde sammen med og holde lidt øje med.

For eleverne har det betydet, at de føler et ansvar og en tryghed for hinanden – og at ingen oplever at sidde alene. Og for lærerne er Makkerskaber et godt redskab til at sætte den sociale trivsel på dagsordenen. Pilotprojektet er nu blevet et fast element i Sjølundsskolens hverdag. Det er ét skridt på vejen mod at komme ungdomsensomheden til livs.

Bryd tabuet

I SUS gør vi det, vi brænder for. Jeg brænder for at skabe fokus på en problematik, der i stigende grad fylder unges liv og hjerter. Og jeg brænder for at være med til at bryde det tabu, der omkranser ensomheden.