blog-janaur (foto: Das Büro)

Høj social kapital på arbejdspladsen er med til at forebygge konflikter og vold

Arbejdspladsens sociale kapital har både betydning for trivslen på arbejdspladsen og for kvaliteten af arbejdet. Derfor er social kapital også et vigtigt element i arbejdet med at forebygge konflikter og vold.

Gennem Vold som Udtryksform og i forskellige projekter på arbejdspladser rundt om i landet er jeg i kontakt med mange arbejdspladser, som gør en stor indsats for at forebygge konflikter, trusler og vold. Og erfaringerne viser, at det nytter! Konfliktniveauet kan nedbringes, og trusler og vold kan i langt de fleste tilfælde forebygges. Det kræver tid, vedholdenhed og engagement hos både ledelse og medarbejdere. Alle skal inddrages – også borgeren og de pårørende.

Det er forskelligt, hvordan arbejdspladserne griber deres indsatser an. Mange starter med at formulere retningslinjer og handleplaner for den voldsforebyggende indsats. En del fokuserer på at øge deres sociale kapital og i den forbindelse optimere samarbejde og kommunikation.

Ambassadører, nøglepersoner og brobyggere spreder viden

Alle ansatte påvirker arbejdsmiljøet – og alle har derfor et ansvar for at bevare og skabe et sundt og udviklende arbejdsmiljø. Ledere og arbejdsmiljørepræsentanter har et særligt stort ansvar. De bør gå foran i arbejdet med at opnå et godt psykisk arbejdsmiljø. I udviklingsprojekter er der også en stor værdi i at involvere en gruppe medarbejdere, fx en ansat fra hver faggruppe, afdeling eller lignende til at påvirke projektet, sprede viden og implementere nye indsatser. Det har jeg set mange eksempler på.

Ambassadører i social kapital
Bostedet Kellersvej 6 i Søborg deltog i projekt Arbejdspladslaboratorier 1, hvor de arbejdede med at udvikle faglighed og social kapital. Som et led i projektet udnævnte de en social-kapital-ambassadør i hvert af deres fire huse. Ambassadørerne var med til at holde fast i aftaler og sætte social kapital på dagsordnen i deres hus (Læs mere i hæftet Vi gjorde noget ved volden!).

Nøglepersoner som konfliktmæglere
I projekt Trivsel i front i Rødovre Kommune blev otte nøglepersoner fra social- og psykiatriafdelingen uddannet som konfliktmæglere. De skulle mægle mellem kolleger og borgere, når samarbejdet var vanskeligt. Medarbejdernes øgede kompetencer i konflikthåndtering betyder, at der opstår færre alvorlige konflikter med borgere, færre borgere får fremmødeforbud, og frontmedarbejderne føler sig mere trygge i konfliktfyldte situationer med borgere.

Filmen, som kan ses nederst på siden, blev produceret i forbindelse med projektet.

Brobyggere og Brobisser
I projekt Vi vil – vi kan forebygge vold! på ældrecentrene Lynghøj, Lyngbo og Nørremarken i Køge Kommune er 17 ansatte udnævnt til Brobyggere og Brobisser. De er med til at pege på, hvad der skal arbejdes med, og støtte implementeringen af de nye tiltag, så de bliver en naturlig del af hverdagen. De skal både bygge bro til det nye og kunne stoppe op, hvis tingene ikke er optimale. De skal ikke være ’bissede’, men være modige nok til at tage de svære ting op i hverdagen.

I alle tre projekter er den sociale kapital blevet udviklet. Personalet har fået større kendskab til hinanden på tværs af arbejdspladsen, de har fået øget deres kompetencer til at håndtere vanskelige situationer. Og de oplever en mere anerkendende tone både til borgere og indbyrdes i personalegruppen.

Godt samarbejde er vigtigt for trivslen på arbejdspladsen

Samarbejde, tillid og retfærdighed er nøgleordene i social kapital. En høj social kapital er kendetegnet ved et godt samarbejde baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed, som sætter de ansatte i stand til i fællesskab at løse deres arbejdsopgaver.

Forskning viser, at evnen til at samarbejde har stor betydning for både kvaliteten af arbejdet og trivslen på arbejdspladsen. Blandt andet bekræfter den amerikanske forsker Jody Gittell´s undersøgelser, at der er en klar sammenhæng mellem en høj grad af samarbejdsevne, god kvalitet og effektiv opgaveløsning.

Der er endnu ikke forskning, som bekræfter sammenhængen mellem høj social kapital og forekomsten af konflikter, trusler og vold. Faktisk har jeg mødt arbejdspladser, som både har en høj social kapital og en hverdag med mange voldsomme episoder, grundet den målgruppe af borgere de arbejder med. Men netop for ansatte, som arbejder med mennesker og bruger sig selv i relationer med borgere, er det ekstra vigtigt, at samarbejdet er godt. Så kan personalet støtte hinanden i opgaveløsningen, i forebyggelsesarbejdet, og når de oplever noget voldsomt.

Social kapital som element i forebyggelse af konflikter og vold

For at illustrere, hvad udvikling af den sociale kapital handler om, har jeg konstrueret nedenstående model. Den viser, at når ledere og medarbejdere fokuserer på arbejdspladsens sociale kapital, kan de øge trivslen, samtidig med at kerneopgaven er i centrum. Kerneopgaven på fx et ældrecenter er de opgaver og aktiviteter, som skaber værdi for borgere og pårørende. Det, som får dem til at trives, føle tryghed, kunne overskue hverdagen, indgå i livgivende relationer, føle glæde osv. Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle faggrupper bidrager til kerneydelsen. Både ledere, faggrupperne i plejen, servicepersonalet og det tekniske personale skaber værdi for borgere og pårørende.

 

bbb-social-kapital-model

 

På arbejdspladser, hvor personalet har mange konflikter med hinanden, er det svært at samarbejde, lægge fælles planer, hjælpe hinanden og koncentrere sig om kerneopgaven. Og det har selvfølgelig negative konsekvenser for både kvalitet, effektivitet og trivsel hos personale, borgere og pårørende. Et højt konfliktniveau giver dårlig stemning, der har det med at sprede sig som ringe i vandet. Følelsen af tillid og retfærdig kommer under pres.

Det er let at forestille sig, at en kritisk situation mellem en borger og en ansat på en arbejdsplads med de nævnte udfordringer kan eskalere og nogle gange ende med vold. Derfor er der meget at vinde, hvis udviklingen kan vendes, og der bliver taget hånd om de negative elementer i arbejdsmiljøet.

Initiativer, som kan øge den sociale kapital og nedbringe konfliktniveauet

Der er mange måder at øge den sociale kapital på, så hvor man skal begynde? Jeg vil anbefale, at indsatsen tager udgangspunkt i en kortlægning. Eksempelvis i en arbejdspladsvurdering, en trivselsundersøgelse eller en måling af den sociale kapital. Ud fra kortlægningen planlægges indsatsen i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Indsatsen indeholder eksempelvis nogle af følgende elementer:

  • Et øget fokus på kerneopgaver
  • Opbygning af fælles værdier, faglighed og tilgang
  • Udvikling af kvaliteten af ledelse
  • Dialoger om betydningen af tillid, retfærdighed og samarbejdsevne
  • Kurser og temadage om kommunikation og konflikthåndtering
  • Arbejde med mønstre og konflikter, som blokerer for samarbejde og udvikling
  • Nytænkning af møder og intern kommunikation
  • Koordinering af arbejdsgange, arbejdsfordeling og faggruppers indsats
  • Udvikling af en anerkendende og udviklingsorienteret kultur
  • Styrkelse af åbenhed omkring voldsomme episoder
  • Øget inddragelse af borgere og pårørende i dagligdagen og i det voldsforebyggende arbejde.

Det nytter at gøre en indsats – og der er meget vi kan gøre! Se mere om indsatser og metoder til konflikthåndtering og voldsforebyggelse i Vold som Udtryksforms nye bog Konflikter og vold – en faglig udfordring.