Afsnit I: Og vinderen er … BetterOff – tryg nedtrapning af antidepressiv medicin

BetterOff vinder Afsnit I 2013
Vinderen af Afsnit I’s hovedpris på 100.000 kr. blev Lene Diemer og kollegerne fra BetterOff-teamet.

– Tak Afsnit I. Tak Hørsholm. Dette er et stort øjeblik. Da jeg som 20-årig led af depression og angst, kunne jeg ikke forudse, at det en dag var det, jeg vandt en pris for.

Sådan lød det fra en ovenud glad Lene Diemer, da hun på og hendes team i  weekenden blev kåret som vindere af Afsnit I’s innovationskonkurrence.

Hjælp til mennesker med depression

Teamet vandt konkurrencens hovedkategori med BetterOff, et program til nedtrapning af antidepressiv medicin. Programmet kombinerer mulighederne i self-tracking via app, online brugerforum og vidensbase samt individuel vejledning fra fagpersoner.

– Projektet har potentiale til at forbedre livet for mange mennesker. Det er en løsning, der imødegår den isolation, mange står overfor, når de stopper deres behandling. En patientorienteret tilgang til en udfordring, som sundhedssystemet har svært ved at håndtere, lød det fra juryen, der blandt andre talte SUS’ vicedirektør Elsebeth Kirk Muff.

BetterOff er stadig under udvikling. Vinderteamet vil bruge præmien på de 100.000 kr. til at gennemføre en stor brugertest.

Flere vindere

Mere end 100 ideer var meldt til Afsnit I’s innovationskonkurrence, som havde forskellige kategorier.
Vinderne i de øvrige kategorier blev:

  • Urban Rough Sleepers – en rygsæk, der på 10 sekunder kan omdannes til et telt (vinder af den åbne kategori Next Category)
  • Villa Villavenner.dk – en hjemmeside, der organiserer ressourcer i lokalsamfundet
    (vinder af kategorien Housing Connections)
  • Fonokolab – software, som gør det muligt at bruge lyd, tegning og storytelling som aktive redskaber i læringssituationer (vinder af kategorien Art & Learning)
  • SocioTransit – ‘pakkernes blaffer-ordning’, hvor rejsende og folk med behov for at sende varer interagerer (vinder i kategorien Imagine Acces)
  • WikiLCA – online service, hvor producenter og forbrugere kan mødes i en åben dialog, der ruster forbrugeren til at træffe reelle valg om et produkt (vinder af publikumsprisen)
  • DOT – en mobil spil-app, hvor spillet udfolder sig i den ‘rigtige, fysiske verden (vinder i kategorien Entrepreneurship (CES)’s Proof of Concept)

[kontakt ekm]