SUS årsberetning 2017-final 7. maj 2018

25 år og still going strong - SUS' årsberetning 2017

SUS' årsberetning fra 2017 er landet. Tag en tur i vores fotoalbum med nedslag fra året der gik.

Et af de helt store højdepunkter i 2017 var fejringen af SUS’ 25 års fødselsdag. Det er et jubilæum, vi er stolte af. Stolte af de mange projekter og aktiviteter, vi har gennemført sammen med og til gavn for udsatte og sårbare mennesker. Og stolte over, at det er lykkedes os at udfolde vores mission og værdier om at skabe bedre livsvilkår og livskvalitet for udsatte borgere på et nonprofit grundlag.

Afsæt i menneskers drømme og visioner

Men der er stadig meget at tage fat på. Som direktør Per Holm, siger det:

“Alt for mange sårbare og udsatte mennesker – mennesker med handicap, med psykiske lidelser, hjemløse, flygtninge og indvandrere, udsatte børn og unge, lever i en vanskelig livssituation og har brug for hjælp og støtte til at få fodfæste. De har som alle andre krav på at blive behandlet med respekt, med troen på at alle mennesker har drømme og visioner for deres liv og kan mobilisere ressourcer til at udvikle sig. Og de har brug for en fremstrakt hånd, der inviterer til deltagelse og indflydelse på kommunale tilbud og individuelle muligheder.”

Det er det vi arbejder med i SUS under overskrifter som relationel velfærd, collective impact, forebyggelse af konflikter og vold på arbejdspladser, forebyggelse og tidlig indsats, civilsamfund og samskabelse, social IT og sociale eksperimenter.

Vi har valgt at præsentere året, der gik. med nogle nedslag fra SUS’ fotoalbum.

Hent årsberetning 2017 her.