Hæftet har Socialt Udviklingscenter SUS samlet erfaringer med og inspiration til nye kommunikationsmetoder, med udgangspunkt i et udviklings- og forskningsprojekt støttet af Socialministeriet. I projektet deltog syv boenheder, som har udviklet og afprøvet nye metoder til kommunikation med beboerne, voksne med fysiske og psykiske funktionshæmninger uden et ekspressivt verbalt sprog.
Inspirationshæftet beskriver en række af de vigtigste teoretiske og praktiske erfaringer fra kommunikationsprojektet og lægger op til faglig debat i en professionel sammenhæng. Det er en grundlæggende erfaring fra projektet, at praksisfeltet er nødt til at arbejde med holdningen til kommunikation, før egentlig handling.
Og at det lykkes, viser et eksempel fra hæftet:
Da en bruger oplevede, at hun kunne printe sine billeder ud ved hjælp af en computer og printer på botilbuddet, grinede og klappede hun samtidig med, at hun viste tegnet for hund og tegnet for kamera. Tegnet for hund bruger hun om den pædagog, der hjælper hende med digitalkameraet, fordi pædagogen har en hund. Hun ville tydeligt fortælle, at hun og pædagogen havde noget sammen – kameraet.