Tekst: Pauline Hagensen, Birgitte Bækgaard Brasch, Ivan Christensen, Jesper Henriksen, Louise Boye Larsen, Anne Sørensen, Christoffer Zeuthen
Forside: Bjarne Møller
Socialt Udviklingscenter SUS har henvendt sig til Socialministeriet med forslag om at gennemføre en undersøgelse af antallet af borgere med sindslidelse og misbrug i kommunerne samt af hvilke sociale, sundhedsfaglige og økonomiske tilbud, denne målgruppe modtager, og af de største udfordringer i indsatsen.
Undersøgelsen er udført ved hjælp af både kvalitative og kvantitative metoder. Der er udsendt spørgeskema til samtlige af landets 98 kommuner. 57 kommuner har udfyldt spørgeskemaet. Herudover har 4 kommuner deltaget i interview.
Socialt Udviklingscenter SUS vil gerne takke alle deltagere i undersøgelsen for at give os adgang til jeres opgørelser, erfaringer og refleksioner på et felt, hvor grænserne ofte er udflydende, og det derfor kan være svært at komme med eksakte opgørelser og generelle overvejelser og refleksioner.
Undersøgelsens resultater og analyser underbygges af en vidensrapport: ´Vidensbase – Indsatsen for mennesker med sindslidelse og misbrug´.
Undersøgelsen er udarbejdet fra april 2010 til januar 2011 af Konsulent Birgitte Bækgaard Brasch, Chefkonsulent Ivan Christensen (projektleder), Specialkonsulent Pauline Hagensen, Chefkonsulent Jesper Henriksen, Projektmedarbejder Louise Boye Larsen, Projektmedarbejder Anne Sørensen og Student Christoffer Zeuthen.